Antallet af langtidsledige falder

Det er simpelthen fremragende at konstatere.

Ledigheden steg i maj med 6.200 personer - banket 7 år tilbage

Friske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af langtidsledige faldt med 1.000 personer i oktober. Dermed er antallet af langtidsledige faldet uafbrudt i 18 måneder nu, når der tages højde for sæson. I den periode er lang­tids­le­dig­he­den dykket med mere end 30.000 personer. Langtidsledige er defineret ved, at man har været ledig i mindst 80% af tiden indenfor de seneste 12 måneder.

Der er i dag 12.539 langtidsledige personer i Danmark, hvilket er det laveste antal målt i statistikkens historie, som strækker sig tilbage til 2007. I foråret sidste år toppede antallet med mere end 42.000 langtidsledige.

Lang­tids­le­dig­he­den er skrumpet uafbrudt i halvandet å nu. Det er simpelthen fremragende at konstatere og entydigt gode nyheder med færre langtidsledige personer i Danmark. Det betyder kort og godt, at en del af dem længst væk fra ar­bejds­mar­ke­det kommer i arbejde. Dansk økonomi har været præget af kraftig fremgang i beskæftigelsen kombineret med markante meldinger om mangel på arbejdskraft hos virksomhederne, og det har også sat tempo på nedbringelsen af lang­tids­le­dig­he­den i Danmark.

Ar­bejds­mar­ke­det fortsætter med at præstere stærke tal. Løn­mod­ta­ger­be­skæf­ti­gel­sen slog ny rekord igen i september og er over de seneste 20 måneder gået frem med hele 212.000 personer. Derudover faldt ledigheden en anelse igen i oktober, og antallet af ledige er tæt på det laveste i 14 år.

Vi forventer dog, at tempoet på ar­bejds­mar­ke­det bremser op. Flere indikatorer peger på, at efterspørgslen på arbejdskraft stilner af. Andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft er i de seneste måneder faldet markant fra toppe tidligere på året, og be­skæf­ti­gel­ses­for­vent­nin­ger­ne hos virksomhederne daler. Derudover har vi set, at antallet af stil­lings­op­slag har været konstant faldende over de seneste 8 måneder.

Relaterede artikler