32.600 nye stillingsopslag i april

Jobopslagene drøner videre, og der er ikke voldsomt meget modvind at spore lige nu.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ledigheden steg i maj med 6.200 personer - banket 7 år tilbage

Nye tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 32.594 jobopslag op i april. Det er det højeste nogensinde registreret i en april måned og slår akkurat april sidste år. Statistikken går helt tilbage til 2004. Antallet af jobopslag ligger fortsat på rekordhøje niveauer og har gjort det i et år nu, når vi tager højde for sæsoneffekter.

Antallet af stil­lings­op­slag går dog en anelse tilbage i forhold til de seneste måneder, men næsten 33.000 nyopslåede stillinger er fortsat helt enormt højt. Sammenlignet med før coronakrisen er der i dag mere end 40% flere jobopslag.

Efterspørgslen efter arbejdskraft er fortsat meget markant. Jobopslagene drøner videre, og der er ikke voldsomt meget modvind at spore lige nu. Det vidner om, at farten i dansk økonomi stadig er til den høje side. Den seneste tids modvind med stigende priser og krig i Ukraine ikke har gjort nævneværdigt indtryk på efterspørgslen efter arbejdskraft endnu. Så presset på dansk økonomi med udfordret kapacitet er stadig intakt.

Beskæftigelsen har slået ny rekord i Danmark, og der er med meget stor sandsynlighed nye rekorder i sigte. Det er det klokkeklare udtryk af dagens tal. Også ledigheden fortsætter lige så stille og roligt med at dale. Senest har ledigheden ramt 2,5% og er dermed utrolig tæt på lavpunktet i 2008 på 2,4%. Vi forventer, at vi indenfor de kommende måneder kommer endnu længere ned end i 2008.

De mange jobopslag kombineret med den meget lave ledighed er dog ikke entydigt positivt. Mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og presset på økonomien er taget til. I industrien og i byggeriet melder 43% af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, mens det er 40% i ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne. Der for alle erhverv nær rekordhøje niveauer. Vi ser derfor også i dagens tal, at antallet af åbne stillinger hober sig op. Tager vi højde for sæson var der mere end 65.000 åbne stillinger på Jobnet gennem april. I april sidste år det det omkring 55.000 og inden coronakrisen lå det på omkring 40.000.

Relaterede artikler