Lunken forbrugertillid i december

De seneste par måneders mærkbare fald bremser dog op.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Dyre cigaretter trækker priserne op, mens billig benzin trækker ned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den i december lyder på 2,1. I november landede for­bru­ger­til­li­den på -2,0, hvorfor for­bru­ger­til­li­den er stort set uændret. I krisens indledning var for­bru­ger­til­li­den helt nede at vende på -12, mens den lige inden krisen lå et niveau omkring 4.

Humøret hos danskerne kan i øjeblikket bedst beskrives som lunkent. De seneste par måneders mærkbare fald bremser dog op i december. De øgede smittetal, restriktioner og stigende energipriser sender derfor ikke danskernes humør yderligere ned i gear. Det er i den grad positivt, at humøret ikke fortsætter med at dale.

Det er særligt synet på dansk økonomi, som trækker ned i for­bru­ger­til­li­den i december, mens synet på egen privatøkonomi trækker den anden vej. Gennem krisen har tilliden især været holdt oppe af danskernes syn på egen økonomi, som i bund og grund har været robust gennem hele krisen. Således har forbrugerne ikke for alvor været påvirkede af coronakrisen på opfattelsen af egen økonomi. Det er bestemt positivt, da det understøtter pri­vat­for­bru­get.

På trods af de stigende energipriser, øgede smittetal og restriktioner kan vi godt tillade os at bevare noget optimisme, selvom de seneste par måneder har mindet os om, at pandemien stadig er her. For dansk økonomi fremstår bundsolid, beskæftigelsen er rekordhøj og danskerne er i den grad velpolstrede, hvor forbrugslysten også stadig virker ganske intakt. Og netop pri­vat­for­bru­get bærer på en nøglerolle på økonomiens vej ud af krisen, og vi forventer da også, at pri­vat­for­bru­get fortsat vil komme til at ligge på et højt niveau.

Relaterede artikler