De danske hoteller har laveste antal overnatninger i 23 år

Det er især de udenlandske gæster der mangler.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Den lave inflation fortsætter – og det sparer danskerne penge!

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der i december var 350.297 overnatninger på de danske hoteller. Det betyder, at totalen for antallet af overnatninger på de danske hoteller når op på 8.712.242 for 2020 som helhed. Det er det laveste antal ho­te­lover­nat­nin­ger siden 1997, og en nedgang på 49 pct. i forhold til 2019. Det er især de udenlandske gæster der mangler.

Ser vi på andre dele af branchen, så er antallet af overnatninger også væsentligt lavere i 2020. Det gælder fx feriecentre og vandrerhjem, hvor antallet af gæster er henholdsvis 26 og 50 pct. lavere end i 2019. Omvendt ser det ud for campingpladser og lystbådehavne, som holder skindet på næsen. Campingpladser har blot en nedgang i antallet af overnatninger på 2 pct. i 2020 i forhold til 2019, mens lystbådehavne faktisk har en minimal fremgang i 2020.

Coronakrisen har ramt hotelbranchen med et hårdt hammerslag, og efterlader 2020 som det år med det laveste antal overnatninger i 23 år, hvor vi altså skal tilbage til midten af 1990´erne for at finde et tilsvarende antal overnatninger på de danske hoteller. Antallet af overnatninger havde en meget lille opblomstring i som­mer­må­ne­der­ne, hvor danskerne holdt ferie herhjemme, men i takt med øgede restriktioner og smittefrygt er gæsterne igen blevet væk, som vi så det i krisens indledning. Det er således kun de danske campingpladser og lystbådehavne som nogenlunde holder skindet på næsen i et hårdt kriseår.

Kaster vi blikket ind i fremtiden, så er der nok ikke megen tvivl om, at branchen som helhed ser ind i nogle svære måneder, da restriktioner og smittefrygt fortsat vil præge hverdagen. Et stort lyspunkt i mørket er vac­ci­neud­rul­nin­gen rundt om i verden, som giver håb om mere normale tilstande. Det håb er dog langtfra nogen garanti for, at gæsterne vender tilbage i samme antal som før krisen, hvor starten på 2021 altså ikke ligefrem hjælper på vej.

Relaterede artikler