Danskerne har mere end 1 billion kr. stående på kontoen

Danskerne har 1.038 mia. kr. stående på bankkontoen. Juni bød på et lille fald på -2,7 mia. i forhold til maj.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sidste uge bød på højeste antal jobopslag under coronakrisen - ledigheden peger igen ned men faldet bremset op

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne har 1.038 mia. kr. stående på bankkontoen. Juni bød på et lille fald på -2,7 mia. i forhold til maj. Til trods for faldet er indlånet det tredjehøjeste nogensinde, og vi skal ikke lede længe efter rekorden, som blev sat i april i år. Danskerne fremstår ud fra de her tal som fortsat ganske velpolstrede.

Danskernes bankkonti bugner fortsat, og i juni lå indlånet 6 mia. kr. højere end for blot tre måneder siden. Ser vi på det seneste år, så er der tilføjet 45 mia. kr. ekstra på kontiene og betyder, at det samlede bankin­de­stå­en­de har rundet svimlende 1 billion kr. 

Stigningen kommer på baggrund af, at vi ikke har kunne bruge de samme penge som normalt under coronakrisen, mens der undervejs også er kommet to gedigne saltvand­s­ind­sprøjt­nin­ger fra fe­ri­e­pen­geud­be­ta­lin­gen. I tillæg er boligpriser og blandt andet aktier steget betragteligt i værdi, og det skaber typisk et opadgående pres på bankindlånet, da den sidste sælger i kæden ender med at sidde med en større sum penge i hånden efter en tid med opadgående aktivpriser.

Et bankin­de­stå­en­de i fortsatte rekordhøjder sætter en tyk streg under, at det bliver forbrugerne, som kommer til at drive den største del af væksten på vejen ud af coronakrisen. Der bliver i øjeblikket vist en stor købelyst, og forbrugerne er velpolstrede og købestærke, hvilket dagens tal kun synes at bekræfte. Danskerne tømmer naturligvis ikke kontoen i morgen, men bankin­de­stå­en­de har en kortere vej til at kunne blive forbrugt sammenlignet med bolig- eller pen­sions­op­spa­rin­gen. Jeg er på alle måder overbevist om, at vi kommer til at se højt forbrug over en længere periode.

Med dagens tal svarer det til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 223.000 kr. stående på bankbogen. Der kan dog være gode grunde til, hvis man ikke kan genkende sig selv i det tal, eftersom bankindlånet er ulige fordelt, hvor en lille gruppe sidder på en stor del af pengene. En typisk dansker har derimod nærmere 50.000 kr. stående på kontoen.

Relaterede artikler