Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nationalbanken med fast hånd på krone-rattet

Nationalbanken med fast hånd på krone-rattet

2. juli 2020
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal viser, at Nationalbanken fastholder en rolig hånd på rattet i mandatet på at føre en stabil kronekurs overfor euroen. Således undlod Nationalbanken at intervenere i valutamarkedet for tredje måned i streg og dermed holde sig komplet i ro på den front.

Det er ikke kronekursen, som giver anledning til de helt store bekymringer hos Nationalbanken lige nu, efter man for alvor har formået at tæmme kronesvækkelsen, som ellers havde bidt sig godt fast mod slutningen af sidste år og et godt stykke ind i år. Men med det største interventionsbeløb i et halvt årti i marts, som man tilmed havde varmet op til i det foregående fem måneder, og en selvstændig renteforhøjelse fik man ret effektivt styr på kronen, og som siden er styrket pænt. Faktisk så meget, at den ligger til den stærke side i forhold til pariteten. Dog ikke så meget, at en rentesænkning venter om hjørnet. Med andre ord er der ro på renten for nu.

I dag ligger kronekursen omkring 745,20 som er til den styrkede side i forhold til pariteten. Det sker efter en 6-måneders periode med en mærkbart svækket krone tæt på 747,30, som var nær det svageste niveau i 18 år.

Nationalbankens rente har særligt potentiale til at påvirke de korte renter, herunder også finansieringsrenter for boligejere og virksomheder. Således ser det ud til, at der er ro på den front. Dog er en stabil kronekurs en af Nationalbankens vigtigste opgaver er at sikre en stabil kronekurs overfor euroen. De markante bevægelser i markederne og store pengestrømme kan ændre billedet, og ser vi kronekursen skride, vil vi også se handling fra Nationalbanken.

Generelt er det en valutastilling til den ”kedelige” side, uden nogle ændringer overhovedet af større karakter. Valutareserven forholder sig i fuldstændig ro efter at være steget betragteligt i april og maj. Særligt i april sparkede man låntagningen i gang, hvor staten optog lån for mere end 80 mia. kr. Det gjorde man som en del af finansieringen i forbindelse med coronakrisen, hvor statens finansieringsbehov er steget, særligt som følge af hjælpepakker, og forventede lavere skatteindtægter. Den udenlandske låntagning har således ikke alene øget valutareserven, men også statens konto i Nationalbanken. I juni lød staten konto i Nationalbanken på 170,6 mia. kr. mod 177,2 mia. kr. måneden før.