Laveste nytilmeldte ledige siden coronaes indtog – og første fald i ledighedskøen

Det er første gang siden Danmark lukkede ned i midten af marts, at ledigheden er faldet.

Rentefald sender antallet af lånetilbud i vejret i ellers normalt stille februar

Friske tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at 231 personer meldte sig ledige i går. Det bringer det samlede antal af nytilmeldte ledige i sidste uge op på 6.667 personer. Det er det laveste siden landet blev lukket ned i midten af marts. I ugerne 16, 15, 14, 13 og 12 lød nytilmeldte ledige på henholdsvis omkring 7.000, 7.000, 20.000, 17.000 og 23.000

Tager vi højde for, at flere danskere også har frameldt sig ledighedskøen, viser det sig, at antallet af ledige faldt med et par hundrede personer i uge 17. Det er første gang siden Danmark lukkede ned i midten af marts, at ledigheden er faldet, og det bestemt en glædelig nyhed.

De seneste uger har antallet af nye ledige været nedadgående, og det er bestemt glædeligt i en tid hvor gode nyheder ikke ligefrem står i kø. Den gode nyhed får dog ikke mig til at drage et lettelsens suk endnu. Ser vi mod 1. maj på fredag, og igen mod 1. juni om lidt over en måned, frygter jeg. at antallet af ledige vil stige ganske voldsomt. Det skyldes at langt de fleste lønmodtagere har længere op­si­gel­ses­vars­ler, og der vil derfor komme flere ledige til i takt med at de som er blevet afskediget melder sig ledige.

Der er ingen tvivl om, at vi står i et kraftigt tilbageslag til dansk økonomi, men jeg tror, at tilbageslaget vil være kortvarigt. Vi kommer desværre ikke uden om, at nogle vil miste deres arbejde som følge af tilbageslaget, og det vil vare nogle år før vi igen vil snakke om be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der herhjemme.

Relaterede artikler