Danskernes appetit på realkreditlån er øget

Realkreditudlånet er steget med 4,6% over det seneste år. Det viser, at danskernes appetit på realkreditlån er steget. Læs mere her »

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Fornuftig og nødvendig saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi

Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes låneappetit er øget i november. I november blev re­al­kre­di­t­ud­lå­net således øget med 0,4 pct. svarende til 6 mia. kr. Det svarer til, at udlånet over det seneste år er øget med 69 mia. kr. eller 4,6 pct.

Udlånsvæksten blandt danske boligejere er over det seneste år tiltaget lidt i styrke. De tusindvis af bolighandler og pæne kon­ver­te­rings­bøl­ger, som 2020 bød på, er væsentlige bidragsydere til den let forhøjede udlånsvækst, som var nede at vende på lige over 3 pct. i krisens begyndelse, men som nu altså er tiltaget til næsten 5 pct. Hele udlånsvæksten finder dog sted i de mest rentesikre typer af realkreditlån, og vi er samtidig langt fra midt-00´ernes tocifrede vækstrater, og vi ser derfor ikke på den let øgede udlånsvækst med bekymrede briller. Den fart boligmarkedet i øjeblikket skyder afsted med vil bidrage til, at den lidt højere udlånsvækst kommer til at fortsætte i den nærmeste fremtid.

2020 har budt på næsten 90.000 bolighandler frem til og med november, hvilket er rekordhøjt. Samtidig er boligpriserne tordnet i vejret. Tillige har det lave renteniveau tilskyndet mange boligejere til at nedkonvertere, og i den forbindelse har nogle boligejere udnyttet muligheden til at låne lidt ekstra i friværdien. Det er alt sammen med til at få udlånsvæksten til at løfte sig.

Boligejerne vil have rentesikre lån

Det er de mest rentesikre lån som vinder frem hos boligejerne på bekostning af variabelt forrentede lån. Boligejerne øgede således omfanget af fastforrentede lån med yderligere 9,5 mia. kr. i november. Det betyder, at de fastforrentede lån det seneste år er steget med 99 mia. kr. I samme ombæring reducerede boligejerne omfanget af variabelt forrentede lån, som i november gik tilbage med 3,4 mia. kr. De variabelt forrentede lån er dermed faldet med 30 mia. kr. det seneste år. Den høje sikkerhed i boligejernes lån er noget, vi skal være glade for i en tid, hvor usikkerheden er tårnhøj. Her kan sikkerhed på lånesiden give en vis tryghed både for en enkelte boligejer og samfundet som helhed.

Ved udgangen af november bestod 53 pct. af boligejernes lån af fast rente og er altså dermed den mest populære låntype hos de danske boligejere. Det var absolut ikke tilfældet for et år siden, hvor andelen var nede omkring 49 pct. Tilbage i 2013 lød andelen til sammenligning på blot 33 pct.

Udviklingen mod fast rente skyldes ikke mindst det lave renteniveau. Rentefaldet har også betydet, at forskellen mellem lån med kort og lang rentebinding er snævret kraftigt ind og er på det laveste niveau i mere end et årti. I tillæg er bidragssatsen steget mest på lån med variabel rente ligesom der er kommet flere myn­dig­heds­til­tag, som begrænser mulighederne for at optage et variabelt forrentet lån for visse boligejere.

Relaterede artikler