2019 byder på største lånelyst hos danskerne i 11 år

Siden sidste år danskernes lån steget med 3,4%.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
2019 byder på største lånelyst hos danskerne i 11 år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at hus­hold­nin­ger­nes lån hos penge- og re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne steg igen i november. Siden sidste år danskernes banklån samt hus­hold­nin­ger­nes realkreditlån nu samlet set steget med godt 62 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,4%. Det er den største lånestigning siden 2008. Selvom der endnu mangler tal for årets sidste måned, tør jeg med stensikkerhed i stemmen godt sige, at 2019 bliver året med den største lånelyst siden 2008.

Det er et nøgternt faktum, at danskerne har fået større appetit på at låne penge, og den aktuelt højeste udlånsvækst i mere end et årti kan formentlig få alarmklokkerne til at ringe en anelse hos nogen. Men jeg er rolig, når vi tager et par spadestik dybere i årtiets højeste lånelyst. Udlånsvæksten er først og fremmest drevet af realkreditlån med sikkerhed i boligen, og samtidig låner vi med livrem og seler. Det er de fastforrentede realkreditlån med afdrag, som trækker langt størstedelen af læsset, mens danskerne luger ud i de variabelt forrentede lån. Herudover er udlånsvæksten milevidt fra det vi så i midten af 00’erne, som i flere år oplevede stigninger i niveauet 10%-15%. I det lys blegner den aktuelle udlånsvækst på 3%-4% en hel del.

Det seneste år er hus­hold­nin­ger­nes mængde af lån i pen­ge­in­sti­tut­ter­ne faldet med omkring 2%, mens hos re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne er lån til ejerboliger og fritidshuse steget med godt 5%. Af stigningen i re­al­kre­dit­lå­net, som løber op i knap 75 mia. kr., så står de fastforrentede lån for 90 mia. kr., mens de variabelt forrentede realkreditlån går tilbage med 15 mia. kr. Den større lå­ne­ef­ter­spørgsel i boligen ser jeg hertil som en naturlig konsekvens af, at renterne er banket ned til et nyt bundniveau og ikke et resultat af, at boligejerne har smidt forsigtigheden over bord. Når vi ser tilbage på et år, som bød på historisk store kon­ver­te­rings­bøl­ger, så overrasker det mig ikke, at udlånsvæksten stiger, hvor visse boligejere i forbindelse med en konvertering bruger situationen til at få realiseret bo­li­grenove­rin­ger, betale af på anden og dyrere gæld eller noget helt tredje.

Vi­ta­mi­nind­sprøjt­ning til pri­vat­for­bru­get

Rentefaldet, som giver klækkelige ren­te­be­spa­rel­ser, samt et øget udlån er en vi­ta­mi­nind­sprøjt­ning til pri­vat­for­bru­get. Dette i kombination med en rekordhøj beskæftigelse og pæn fremgang i reallønnen ser vi pri­vat­for­bru­get blive vækstmotoren i dansk økonomi over den kommende periode.

Danskerne sparer dog fortsat meget op i øjeblikket, og vi er generelt blevet mere forsigtige. Så selvom vi forudser stigende privatforbrug, så kommer der ikke til at være tale om hverken nogen form for låne- eller forbrugsfest. Danskerne som helhed er blevet mere økonomisk forsigtige med en mærkbar opsparingsiver, og det ser vi ikke forsvinde lige foreløbig trods dagens tal. Vi ser heller ikke, at den øgede lånelyst sætter stabiliteten på boligmarkedet over styr. Boligejerne fremstår i dag mere renterobuste og vel­kon­so­li­de­re­de end for blot få nogle år tilbage.

Relaterede artikler