Forbrugertilliden stiger med genåbningen - rammer det højeste i 13 måneder

Forbrugertilliden stiger i april til -1,1 fra -5 i marts.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Coronavirus tynger ikke de europæiske virksomheder

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den stiger i april til -1,1 fra -5 i marts. Med stigningen rammer for­bru­ger­til­li­den dermed det højeste siden marts sidste år. For­bru­ger­til­li­den har nu peget op i både marts og april i takt med genåbningen. Det kommer efter vinterens høje smitte, nedlukning og faldende for­bru­ger­til­lid.

Forbrugerne vrister sig fri af coronakrisen, og det sender den højeste for­bru­ger­til­lid 13 måneder et klart signal om. For­års­op­ti­mis­men er høj, og danskernes ophobede forbrugssult og penge på kontoen kommer til at give genlyd i den danske økonomi. Vi forventer, at forbruget bliver vækstmotoren, og de her tal er blot vand på den mølle, hvor den igangværende genåbning bliver lidt af et startskud. Danskerne har længe været klar til at komme ud og bruge penge, men har i flere måneder været afskåret fra en lang række af for­brugs­mu­lig­he­der. Den tid er i en lang udstrækning ovre.

Vi forventer, at for­bru­ger­til­li­den på ingen måde har toppet endnu. Svarene er indsamlet i de to første uger af april, og det betyder, at den fremrykkede genåbning af blandt andet restauranter og caféer ikke fuldt ud er med. Vi går vi ind i en tid med stærk vækst i dansk økonomi, stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed, som vil smitte af på forbrugernes brede syn på økonomien og trække tilliden i vejret.

Forbrugerne har en hovedrolle i at løfte dansk økonomi over den kommende tid, som igen skal i gang med at lappe det hul, som coronakrisen har skabt. Beskæftigelsen ligger fortsat næsten 40.000 lavere i forhold til før krisen, og genåbningen med det tilhørende forbrugsboom på de hårdest ramte brancher, som i restauranterne, vil genskabe en del af det tabte i den nærmeste fremtid. Danskerne har netop fået næste runde af feriepengene og udbetaling af overskydende skat, der tilsammen sender mere end 30 mia. kr. i danskernes lommer. Det kommer oveni, at danskerne generelt er velpolstrede med stort indestående i bankerne, øgede boligformuer og en god tryghed om egen økonomi.

For­bru­ger­til­li­den er meget tæt på at være tilbage på niveauet inden krisen, hvor den lå og svingede mellem 3 til 5. Det lidt lavere niveau i dag er dog drevet af forbrugernes syn på Danmarks økonomiske situation og ikke deres egen privatøkonomi, som danskerne derimod er er yderst fortrøst­nings­ful­de omkring. Det har været billedet under hele krisen. Med andre ord har det underforstået været naboen, som har stået med den største økonomiske fare og ikke én selv. Den stabile tryghed om egen økonomi har været et solidt anker til at understøtte lysten til at forbruge, når mulighederne åbner sig.

Den spirende optimisme og fornyede fald i ar­bejds­løs­he­den sætter sig også i danskernes syn på arbejdsløshed, som falder mærkbart.

Relaterede artikler