Færre konkurser i februar

Der var 212 konkurser i februar blandt aktive virksomheder.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Danske virksomheder smider en del af pessimismen fra sig - men der er endnu langt til optimisme og glade dage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 212 konkurser i februar blandt aktive virksomheder i Danmark, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Med aktive virksomheder er der tale om virksomheder med ansatte eller med omsætning på mere end 1 million kr.

Med dagens tal falder omfanget af konkurser lidt tilbage efter januar bød på 228 konkurser. Der er dog stadig tale om et forhøjet niveau i forhold til 2020, som bød på det laveste omfang af konkurser i 5 år. Sidste år var der i gennemsnit omkring 185 konkurser blandt aktive virksomheder om måneden.

Konkurserne er steget en anelse i det nye år, men ser man på konkurstallene, så skulle man altså ikke tro, der var krise. Det er usædvanligt, at kon­kursni­veau­et er så lavt, mens det generelle økonomiske slag har været så stort. Vi skal dog nok komme til at se et generelt højere niveau i konkurserne for en periode i efterveerne af coronakrisen, når dynamikken vender tilbage og hjælpepakkerne fases helt ud. Coronakrisen kommer næppe til at prelle af, men jeg tror omvendt ikke på, at konkurserne går fuldstændig gennem loftet.

Januar og februar er i vores optik ikke startskuddet til en ny stor konkursbølge. Danmarks Statistik fremhæver desuden, at det totale antal konkurser i januar og februar er ekstraordinært højt og kraftigt præget af en forskydning i tvangs­op­løs­nin­ger­ne fra august til oktober sidste år.

Selvom vi forventer en stigning i omfanget af konkurser, så er vi fortrøst­nings­ful­de for, at det ikke kommer til at stikke helt af. Tager vi et blik på kon­kurs­be­gæ­rin­ger, så er de ligeledes faldet markant i februar en bart stigning i januar. Således blev der indgivet 539 kon­kurs­be­gæ­rin­ger i februar, mens der i januar blev indgivet mere end 1.500.

Konkursbølgen bliver mildnet af massive politiske tiltag, herunder kom­pen­sa­tions­i­ni­ti­a­ti­ver og lik­vi­di­tet­stil­tag, og samtidig betyder krisens mere kortvarige karakter, at der for en del virksomheder er lys for enden af tunnelen. Den nye genåbning og vac­ci­neud­rul­nin­gen giver næring til at holde en konkurs for døren for en periode med udsigten til en forhåbentligt til­ba­ge­ven­den­de omsætning. Genåbningen er dog kun i sin spæde start, og mange virksomheder har endnu foran sig at kunne åbne igen.

Nedlukning sætter størst konkursfrygt i detailhandlen

Spørger man virksomhederne, så er der samtidig et beroligende billede i en ellers trængt tid. Virksomhederne er senest spurgt i februar, og vurderingen for at må lade sig afvikle er langt lavere i dag sammenlignet med i begyndelsen af krisen.

 

Den største risiko ses i detailhandlen, som i stor grad også har været lukket ned gennem de seneste måneder og først nu genåbnet. Her vurderer 4% nogen eller meget stor risiko for at gå konkurs. Det er flere end for blot et par måneder siden, som hænger sammen med nedlukningen, men samtidig langt fra krisens begyndelse, hvor tallet lød på 14%. Samtidig vurderer 2% af virksomhederne i ser­vi­ce­er­hver­ve­ne nogen eller meget stor risiko for at må lade sig afvikle, hvilket i begyndelsen af krisen var tre gange så højt. Kun 1% i bygge og anlæg samt industrien ser i dag risiko for konkurs mod henholdsvis 7% og 5% i starten af krisen.

Relaterede artikler