2020 bød på den laveste billetindtægt i 20 år for biograferne og laveste billetsalg nogensinde

De lave billetsalg har selvfølgelig også ramt biografernes indtjening.

Fornuftig og nødvendig saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at 2020 var et regulært katastrofeår for biograferne. I 2020 solgte biograferne 7 mio. billetter hvilket var hele 45 procent lavere end 2019. Biograferne har altså set en halvering af antallet af solgte billetter, og 2020 var derved det år med lavest billetsalg i statistikkens 40-årige historie.

Vi viste godt, at biograferne havde haft et svært år, da de ikke måtte holde åbent store dele af året. Alligevel er det voldsomt, at antallet af solgte billetter er det laveste nogensinde målt, i en statistik der immer vel går tilbage til 1980.

De lave billetsalg har selvfølgelig også ramt biografernes indtjening. Bil­le­tind­tje­nin­gen falder fra 942 mio. i 2019 til 501 mio. i 2020 – et fald på 47 procent. Laveste i 20 år. Det er et massivt indtægtstab for biograferne, der ydermere er gået glip af indtjeningen fra salget af popcorn, slik og sodavand. Økonomiske hjælpepakker har kunne dække noget af tabet, men langt fra det hele.

Vi har i en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se været ude og spørge 1000 danskerne, hvad de forventer at bruge penge på den kommende tid. 56 procent af danskerne forventer, at bruge flere penge på oplevelser som for­ly­stel­ses­par­ker, biografer osv. de kommende tre måneder, når coronaen slippet grebet. 42 procent af danskerne forventer, at deres forbrug vil overstige det normale i en periode. Danskerne vil altså rigtig gerne tilbage i biografsalene, og 53 procent af de adspurgte angiver at ophævelsen af restriktioner vil være den faktor, som vil få dem til at bruge flere penge.

2021 bliver et bedre år, på trods af en hård start. I takt med, at vaccinerne udrulles, åbner økonomien mere op, og biograferne kan i øjeblikket tidligst forvente at åbne 6. maj. 2021 har ganske vist fået en rigtig dårlig start, men vi forventer et bedre halvår. Danskerne har rigeligt med penge at bruge af og vil gerne, og mange savner op­le­vel­se­s­ø­ko­no­mi­en efter et år hjemme på sofaen. Det vil også komme biograferne til gode, der må forvente at få travlt i andet halvår.

Relaterede artikler