Nationalbanken forsvarer svækket krone for 3. måned i træk

Nationalbanken solgte valuta for 4,1 mia. kr. i december

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Danskernes bankindlån bugner: Satte 60 mia. kr. ind på bankbogen i 2019

Netop of­fent­lig­gjor­te tal viser, at Nationalbanken intervenerede igen i december, hvor man solgte valuta for 4,1 mia. kr. for at købe kroner. Det sker efter, at kronen har oplevet et svækkelsespres overfor euroen i september og oktober, som sidenhen er fastholdt på det svækkede niveau.

Der er ikke så overraskende, at Nationalbanken spiller med musklerne, når vi kaster et blik på, at kronen handler blot en snært fra sit svageste niveau i mere end 18 år. Vi skal fire år tilbage, siden der har været interveneret i tre måneder i streg, og jeg ser et potentiale for, at Nationalbanken endnu ikke er færdige. Det er min forventning, at de fortsat vil vise deres til­ste­de­væ­rel­se på markedet i den kommende tid. Jeg er ikke der, hvor jeg kalder en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se endnu, men vi er trådt et lille skridt nærmere.

Da vi trådte ud af december var kronen styrket en spids sammenlignet med en måned forinden, men på årets start er kronen så atter kommet på marginal svækkelseskurs. I et lidt større perspektiv har kronekursen været svækket men på et nogenlunde stabilt niveau siden begyndelsen af november. Nationalbanken har dermed formået at stabilisere, men ikke ændre retningen for den svækkede kronekurs.

Den danske krone er gradvist blevet svækket overfor euroen, efter ECB i september sænkede renten med 10 bp. Nationalbanken fulgte ellers med ECB med en tilsvarende rentesænkning, men ECB tilføjede dif­fe­ren­ti­e­re­de rentesatser, som friholder en del af bankernes indlån mod negativ rente. Det fungerer i realiteten som en implicit ren­te­for­hø­jel­se. Med andre har Na­tio­nal­ban­kens rentesænkning alt andet lige været mere markant end ECB’s, som bidrager til kronesvækkelse.

December-interventionen sætter desuden de to foregående måneder fuldstændig til vægs, som lød på 0,4 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i henholdsvis oktober og november. Sidst Nationalbanken intervenerede var i januar, hvor kronen også var svækket.

Lave boligrenter en rum tid endnu

Skærer vi ind til benet og ser på boligrenterne, så står de danske boligejere fortsat overfor lave renter i en rum tid endnu. I et større perspektiv ændrer kro­nesvæk­kel­sen og dagens of­fent­lig­gjor­te in­ter­ven­tions­tal ikke en tomme på de ekstremt lave rentemiljø, som boligejerne står i - og det gør en potentielt selvstændig ren­te­for­hø­jel­se fra Nationalbanken heller ikke. Vi forventer, at der vil være ro på rentesiden fra den europæiske centralbank i 2020, som Nationalbanken læner vil læne sig op ad.

Relaterede artikler