Forbrugerne går forrest i rekordvæksten i dansk økonomi

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at væksten i dansk økonomi i 3. kvartal lyder på 4,9%. Det er det eksakt samme som BNP-indikatoren kunne fortælle for godt to uger og er med længder den største kvartalsvækst i statistikkens 30-årige historie. Rekorddykket i 2. kvartal justeres yderligere ned og lyder nu på et fald i dansk BNP på -7,0% mod tidligere -6,8%.

Vidunderlig er væksten altså ikke til trods for rekorden i 3. kvartal, og den er skuffende i den forstand, at baggrunden for re­kord­frem­gan­gen er hamrende billig efter dykket i foråret, som tilmed er justeret yderligere ned med dagens tal. Derfor havde alt andet end høj vækst i det seneste kvartal været en bragende katastrofe, og jeg havde gerne set, at den var kravlet højere op end blot omkring 5%. Og selvom pri­vat­for­bru­get løfter dansk økonomi op i rekordvækst, så kunne det godt have spænet endnu hurtigere og bidraget med endnu mere. Vækstskuf­fel­sen kombineret med den nye smittebølge har fået os til at nedjustere vores prognose for dansk økonomi for 2020 til -4% fra -3% før. Det er dog stadig i den klart mildere ende sammenlignet med mange andre lande. Derfor er vi i bund og grund fortrøst­nings­ful­de med godkendte udsigter for dansk økonomi, som det lidt skuffende 3. kvartal ikke får lov til at rive os ud af.

Den største kilde til rekordvæksten i 3. kvartal skal findes hos forbrugerne, hvor pri­vat­for­bru­get står med et vækstbidrag på 1,9%point ud af de 4,9%. Nettoeksporten bidrog med 0,3%point, mens in­ve­ste­rin­ger­ne stod for 0,8%point og det offentlige forbrug for 0,3%point.

De danske forbrugere har siddet sultne og kommet ud i startboksen efter et miserabelt forår med nedlukning og smittefrygt. Jeg havde dog gerne set en endnu større fart, da forbrugerne er og bliver den helt store drivkraft i at løfte dansk økonomi ud af coronakrisen, og danskerne fremstår da også som for­brugs­vil­li­ge. Mange har ikke mærket coronakrisen direkte på egen pengepung, og så er der tilføjet et gevaldigt skud vitaminer i form af feriepengene. Og så er det vores forventning, at der er mere på vej med de sidste to ugers feriepenge, hvilket rettidigt bør lande i det sene forår. Hertil er danskerne som helhed velpolstrede, hvor formuerne i flere tilfælde er steget under krisen, hvilket ligeledes bidrager til det højere humør.

Det er imidlertid en bekymring, at for­bru­ger­til­li­den har svært ved at vriste sig fra af forårets fald, men under overfalden gemmer sig, at det især er synet på Danmarks økonomi, som trækker ned, mens forbrugernes syn på egen økonomi er yderst fortrøst­nings­fuld. Med andre ord er det naboen og ikke en selv, der mister arbejdet. Det er godt for forbruget sammenlignet med, hvis forbrugerne så mørkere på egen økonomi, hvilket kunne sætte en kæp i for­brugs­til­bø­je­lig­he­den. I fortællingen om forbruget skal vi samtidig huske på, at der i øjeblikket er tale om en dekobling af forbruget, hvor detailhandlen i vid udstrækning står for fremgangen og lukrerer på feriepengene, mens tje­ne­ste­for­bru­get har det sværere.

Mens vi er ganske fortrøst­nings­ful­de for den danske forbruger, så har vi en større økonomisk hovedpine over udsigterne til eksporten og in­ve­ste­rin­ger­ne. Danmark er som land blevet økonomisk mildere ramt end mange andre lande. Bagsiden af en ellers positiv medalje er, at det vil give en efterregning i form af en ringere udenlandsk efterspørgsel, også efter danske varer. Samtidig gør usikkerheden i en coronatid, at en del virksomheder vil være mere til­ba­ge­hol­den­de med at investere, hvilket ikke alene påvirker den kommende økonomiske aktivitet, men også potentialet for økonomien på det længere sigte.

Vi ser de godkendte udsigter for dansk økonomi komme flere steder fra. Blandt andet har vi set et arbejdsmarked overraske på positivsiden med be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang i fire måneder i streg. I begyndelsen af krisen knækkede beskæftigelsen og dykkede med næsten 80.000 personer, men efterfølgende er omkring 51.000 jobs indhentet igen. Fremgangen er den seneste tid bremset op, men manglen på arbejdskraft fejler ikke noget, hvor nyopslåede stillinger bliver ved med at imponere uge efter uge. Samtidig er man fra politisk, befolkningens og virk­som­he­der­nes side bedre rustede i dag til en ny smittebølge, hvorfor vi på ingen måde ser et nyt dyk til økonomien i til­nær­mel­ses­vist samme stør­rel­ses­or­den som i foråret. De seneste tal viser desuden offensive forbrugere, når vi fokuserer på detailhandlen, og en erhvervstillid, som kun har fået meget små bidemærker fra den nyeste smittebølge.