Dansk erhvervsliv hænger fast i dårligt humør - men der er lys forude

Dermed stiger indekset en anelse fra april, hvor et historisk stort dyk ramte.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Udenlandske faktorer har trykket virksomhedernes humør i bund

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den endelige erhvervstillid lander på 51,3, hvilket eksakt også er det, som det foreløbige tal bød på for to uger siden. Dermed stiger indekset en anelse fra april, hvor et historisk stort dyk ramte, da humøret hos de danske virksomheder dalede til 50,5 mod 95,5 i marts. Et så stort dyk er aldrig set tidligere i statistikkens historie, som vel at mærke går tilbage til 1990.

Efter at være blevet ramt af et historisk tilbageslag, så hænger de danske virksomheder fast i det dårlige humør. Den økonomiske tillid hos virksomhederne viser godt nok en mindre stigning, men det er nærmere en stabilisering på det meget lave niveau. Særligt den nuværende for­ret­nings­si­tu­a­tion fastholder pessimismen i dansk erhvervsliv, men et lys for enden af tunnelen bliver stadig kraftigere, da der er mere positive toner omkring forventningen til fremtiden. Og det bidrager til den optimismes, som jeg selv sidder med, selvom det er og bliver en yderst skrøbelig tid, vi står i.

Det sammensatte tillidsindeks for ser­vi­ce­er­hver­ve­ne går fortsat tilbage, som altså især skal tilskrives den nuværende omsætning. Også industriens tillid falder, hvilket er bekymrende. Får coronakrisen et fast tag i industrien, så stiger risikoen også for en mere langvarig recession. Derfor er det på sin vis glædeligt, at det er den aktuelle or­dre­be­hold­ning, som trækker ned, mens for­vent­nin­ger­ne til fremtiden omvendt stiger. Både detailhandlen samt bygge og anlæg viser fremgang i maj sammenlignet med april, men er fortsat på et markant svækket niveau

De mere positive forventninger til fremtiden ses inden for alle erhverv, lige fra industrien, service, detail samt bygge og anlæg. Det skal ikke mindst ses i lyset af den gradvise genåbning, hvor flere og flere erhverv er åbnet op, som helt naturligt påvirker flere og flere virksomheder positivt. Først med de liberale erhverv som frisører og kørelærere, mens det 11. maj var den fulde detailhandel og 18. maj re­stau­ra­tions­bran­chen. Vi forventer af samme årsag, at er­hverv­stil­li­den ramte bunden i april og kommer til at stige yderligere herfra.

Vores hovedscenarie er uændret, at vi ser ind i en meget dyb, men også korterevarende recession. Coronakrisen har dog ramt en solid og velbalanceret dansk økonomi med rekordhøj beskæftigelse og sunde offentlige finanser, som udgør et solidt fundament for de store og hurtige hjælpepakker, man fra politisk side har rullet ud. Dansk økonomi er og bliver unægteligt hårdt ramt, men der er mange elementer, som gør os fortrøst­nings­ful­de i en ellers mørk tid.  Risikoen for en langvarig recession er dog stadig intakt.

Relaterede artikler