2800 flere ledige onsdag

der er 2.4 gange så mange som normalt.

2800 flere ledige onsdag

De nyeste tal fra be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at antallet af nytilmeldte ledige onsdag voksede med 2793, hvor man normalt ville have forventet 1157. Det betyder at der er 2,4 gange så mange som normalt der har stillet sig i ledighedskøen.

Med dagens tal er der i alt 45.649 personer, der har tilmeldt sig ledighedskøen siden 9 marts. Det er ikke rar læsning, at så mange danskere må melde sig ledige, og det gør ondt på økonomien og den enkelte.

Det ikke kun herhjemme vi ser antallet af ledige stige med voldsom fart. Dertil har ser­vi­ce­er­hver­ve­ne i Europa aldrig har vurderet den økonomiske situation så dårligt som de gør nu, og dagens tal for den tyske for­bru­ger­til­lid viser markante fald, også langt mere end markeder havde forventet. Cocktailen af dårlige nøgletal verden over gør i den grad markederne nervøse.

Dansk økonomi står i en recession, og jeg tror på et markant men relativt kort tilbageslag. Risikoen for en længerevarende recession er dog bestemt til stede.

Jeg hælder dog til et relativt kort tilbageslag af flere årsager. For det første var der ikke nogen synderlige ubalancer i dansk økonomi før coronavirussen ankom. Dertil har regeringen hurtigt været på banen med adskillige hjælpepakker, som skal understøtte økonomien. Det betyder økonomien hurtigt vil komme i gang igen, når vi står på den anden side. Desuden er den danske regering ikke alene om at understøtte økonomien. Regeringer og centralbanker verden over pumper penge ind i økonomierne, og som en lille åben økonomi er vi også afhængige af hvordan økonomierne omkring os klare det.  

Relaterede artikler