Laveste antal tvangsauktioner i 12 år

Der blev bekendtgjort 171 tvangsauktioner i december.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Færre tvangsauktioner i juni

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der i december blev bekendtgjort 172 tvangs­auk­tio­ner, når der tages højde for normale sæsonudsving. Det bringer det samlede antal tvangs­auk­tio­ner op på 2.112 i 2020, og betyder, at 2020 byder på det laveste antal tvangs­auk­tio­ner siden 2008.

Det er paradoksalt, at vi kan registrere det laveste antal tvangs­auk­tio­ner i en tid, hvor vi samtidig står midt i en af de dybeste kriser i mands minde. Der er dog gode forklaringer på udviklingen, hvor vi står med et bragende boligmarked, hvor der handles boliger på livet løs. Og netop den høje han­del­sak­ti­vi­tet og de stigende boligpriser er med til at dæmpe udviklingen i antallet af tvangs­auk­tio­ner, da boligen kan omsættes i fri handel, hvis der opstår problemer med betaling af terminen. Derudover går der også noget tid fra krisen rammer til, at det medfører en stigning i antallet af tvangs­auk­tio­ner, da mange boligejere vil forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår udfordringer med terminen. Endelig så er den del af eksplosionen i ledigheden blev spist op af den efterfølgende genopretning, og hele krisens korterevarende karakter giver forhåbning om, at man kan klare skærene, inden det er boligen, som i sidste ende må ryge for at få økonomien til at hænge sammen.

Tager vi de historiske briller på, så understreger tallene også, at antallet af tvangs­auk­tio­ner topper et stykke tid efter krisen rammer. I 00´erne, hvor vi havde den seneste krise, nåede antallet af tvangs­auk­tio­ner sin top i årene 2010-2012, hvor der blev bekendtgjort 400-500 tvangs­auk­tio­ner om måneden.

Vi forventer ikke, at tvangs­auk­tio­ner­ne kommer til at stikke som vi så efter finanskrisen. Denne krise forventer vi nemlig bliver væsentlig kortere og boligmarkedet er langt mere robust og i balance end dengang. Når det er sagt, så ser vi dog størst sandsynlighed for, at pilen peger svagt op på tvangs­auk­tio­ner­ne end ned, for dansk økonomi er blevet ramt, hvor fx ledigheden er højere i dag end før vi gik ind i krisen. Men det kommer altså ikke til at se lige så slemt ud, som efter finanskrisen på antallet af tvangs­auk­tio­ner.

Relaterede artikler