Boligmarkedet slutter vildt 2020 med ny prisrekord

Boligpriserne steg på ny i december til nye rekordhøjder.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Buldrende boligmarkedet trykker nedslagene

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at boligpriserne på ny steg i december til nye rekordhøjder. Prisen på huse steg med 0,4%, og lej­lig­heds­pri­ser­ne steg med 0,9%. Det betyder, at priserne fra starten til slutningen af året er steget med 6,5% på huse og 9,1% for lejligheder.

2020 har været et vildt ridt på boligmarkedet med den ene rekord efter den anden, og selvfølgelig skal december da runde året af med nye prisrekorder. For dem, som har skulle købe og sælge, så har det været et år præget af højt tempo, en bragende han­del­sak­ti­vi­tet og hurtige beslutninger. Der er i alt blevet handlet huse og lejligheder for 184 mia. kr. Til sammenligning blev der handlet for 151 mia. kr. 2019.

Eksisterende boligejere, som ikke har haft i sinde at flytte, har omvendt kunne læne sig tilbage og se, hvordan boligformuen på papiret er steget ganske betragteligt. En husejer i Danmark er i gennemsnit blevet 130.000 kr. rigere gennem 2020, mens lej­lig­hed­s­e­je­re på papiret kan skrive sig 230.000 kr. rigere, end de var for et år siden. Det er naturligvis vigtigt at nævne, at der jo ikke er tale om penge i hånden, men alene murstenspenge, og at det samtidig er ud fra en gen­nem­snits­be­tragt­ning. Derfor vil nogle have oplevet væsentligt højere stigning i boligformuen og andre lavere eller slet ingen.

Trods de markante stigninger ser vi ikke, at priserne er kommet ud af trit med virkeligheden, når vi ser på øvrige parametre på boligmarkedet og i økonomien. Dog er det holdbart, såfremt det fortsætter med samme pris­stig­nings­tak­ter i en længere periode. Vi forventer imidlertid også, at pris­ud­vik­lin­gen vil drosle ned i 2021. For huse ser vi i gennemsnit, at priserne stiger med 1%-2% til næste år, mens vi ser lej­lig­heds­pri­ser­ne gå gennem året som helhed med en nogenlunde flad prisudvikling. Et afgørende element for boligmarkedet lige nu er det ekstremt lave udbud, hvor køberne flokkes om stadig færre boliger, som driver priserne op. En væsentlig forudsætning for vores prognose er, at udbuddet i foråret igen begynder at pege op, som vil give boligmarkedet lidt tiltrængt luft ovenpå et hæsblæsende år.

I december faldt som­mer­huspri­ser­ne med -0,1%, og dermed peger som­mer­huspri­ser­ne for anden måned i træk ned. Det er dog ikke noget, som man skal ligge søvnløs over som sommerhusejer. Priserne falder normalt på det her tidspunkt af året, og tager vi højde for sæson, så er der rent faktisk tale om, at der har været en underliggende lille prisstigning gennem de seneste måneder også. Som­mer­hus­mar­ke­det har haft en bragende 2020, med handler for i alt 25 mia. kr. I 2019 blev der handlet sommerhuse for ”blot” 15 mia. kr. Vi forventer, at som­mer­hus­mar­ke­det ser ind i en mere rolig periode, hvor han­del­sak­ti­vi­te­ten vil falde, og priserne være nogenlunde uændrede gennem næste år som helhed.

Relaterede artikler