Nationalbanken opjusterer deres forventning til boligpriserne

Nationalbanken forventer, at boligpriserne stiger 1,6 procent i 2020.

Laveste boligudbud i 14 år - udbuddet af boliger fortsatte ned i juni

Nationalbanken har netop fremlagt en ny prognose, hvor det blandt andet fremgår, at Nationalbanken forventer, at boligpriserne stiger 1,6 procent i 2020. Får I 2021 og 2022 forventer Nationalbanken fortsatte stigninger til boligpriserne, som forventes at stige med henholdsvis 1,5 og 3,1 procent. Med na­tio­nal­ban­kens forventning om stigende boligpriser, kan boligejerne samlet set se frem til 123.000 kr. mere i friværdi.

Tilbage i juni forventede Nationalbanken et fald i boligpriserne på 2,3 procent i 2020. Nationalbanken er derved blevet mere positive omkring udviklingen på det danske boligmarked, som har vist sig utrolig mod­stands­dyg­tig i krisens første måneder. På trods af at der forventes en prisstigning for året som helhed, er prognosen til den pessimistiske side. Skal priserne i år gennemsnitligt ligge 1,6 procent højere end i 2019, vil det kræve et prisfald på 6,5 procent i årets sidste 4 måneder. Dette mener vi ikke er realistisk

Vi forventer også, at boligpriserne vil falde i den kommende tid, men er langt fra lige så pessimistiske som Nationalbanken. Cor­o­nau­sik­ker­he­den har fået fat i økonomien, og det vil unægtelig betyde prisfald i en periode. Et robust boligmarked og en robust dansk økonomi betyder dog, at boligpriserne bestemt har potentiale til et hurtigt comeback.

Når boligmarkedet klarer sig så godt som det har, skyldes det grundlæggende at boligmarkedet var robust op til krisens indtræden, hvilket skyldes flere elementer. For det første er boligbyrden (hvor stor andel af den disponible indkomst der går til at finansiere boligkøb) i dag på et historisk lavt niveau. Med andre ord er boligmarkedet i dag ret billigt prissat – det var bestemt ikke tilfældet op til finanskrisen, hvor boligbyrden var historisk høj. Dertil er kreditvæksten i dag meget mere afdæmpet, og hvor vi i de glade 00´ere valgte lån med kort løbetid og afdragsfrihed, går boligejerne i dag med livrem og seler og vælger fastforrentede lån med afdrag.

For lejligheder er vi en anelse mere pessimistiske end for huse og ser lidt stører prisfald i den kommende tid. Det skyldes, at der i forvejen var mere modvind til lej­lig­heds­pri­ser­ne. Den modvind bestod af et i forvejen højt prisniveau og massivt nybyggeri i de store byer, der samlet set betyder, at lejlighederne har det lidt sværere end markedet for enfamiliehuse.

Relaterede artikler