Boligmarkedet buldrer videre

3. kvartal havde den højeste handelsaktivitet i statistikkens historie.

Bolighandlerne buldrer videre - sidste uge bød på højeste hussalg under coronakrisen

Friske tal fra Boligsiden viser, at boligmarkedet buldrer videre i et tempo, der vil kunne gøre selv de mest habile løbere forpustede.

I september blev der handlet 5669 huse, 2085 lejligheder og 1317 sommerhuse. Derved er der handlet næsten 22 procent flere huse, næsten 30 procent flere lejligheder og næsten 24 procent flere sommerhuse sammenlignet med september sidste år. September var derved endnu en måned, hvor han­del­sak­ti­vi­te­ten buldrede fremad, og samlet set er der aldrig blevet handlet så mange boliger som i 3. kvartal i hele statistikkens levetid (går tilbage til 2010).

Boligmarkedet lader udadtil til fuldstændig at ignorere coronakrisen, som har medført et stort slag til økonomien og sendt næsten 25.000 danskere ud i ledighed. Forklaringen på dette skal blandt andet findes i, at dansk økonomi og boligmarked op til krisen var bund solide og uden ubalancer. Størstedelen af boligmarkedets kernetropper har altså ikke mærket krisen på egen økonomi, og har derved ikke set det nødvendigt at udskyde deres boligbehov.

Tværtimod har et par måneder indendørs, i forbindelse med nedlukningen af Danmark, formodentligt fået mange til at genoverveje deres boligsituation. Nedlukningen medførte desuden store fald i han­del­sak­ti­vi­te­ten i marts og april, dom efterfølgende skulle indhentes, hvilket også har bidraget til en øget han­del­sak­ti­vi­tet i den efterfølgende periode. Dertil kan en høj aktivitet på boligmarkedet blive selvopfyldende, da potentielle boligkøbere bekræftes i, at det er et godt tidspunkt at købe, når han­del­sak­ti­vi­te­ten i forvejen er høj.

Ser vi fremad, er der flere ting som kan stikke en kæp i hjulet på høje han­del­sak­ti­vi­tet. På et tidspunkt vil antallet af danskere med boligdrømme simpelthen svinde ind, i takt med at boligdrømmene er gået i opfyldelse. Dertil står vi i dag en anden økonomisk virkelighed en for blot et år siden, og vi tror ikke krisen forsvinder lige foreløbigt. Ledigheden vil fortsat stige, og det vil potentielt kunne trække nogle potentielle boligkøbere ud af boligmarkedet.

I øjeblikket ser vi også boligpriserne stige, og i nogle steder af landet, primært i og omkring de store byer, befinder boligpriserne sig i dag på et sted hvor færre kan og vil være med. Det vil være med til at brem­se­han­del­sak­ti­vi­te­ten i de områder. Dertil kan potentielle ren­testig­nin­ger eller politisk regulering sætte en stopper for boligmarkedet, men dette ser vi langt fra som de mest sandsynlige risici.

Relaterede artikler