Skip til indhold

Generalforsamling - Alt du skal vide

I en bestyrelse er der en række regler for afholdelse og indkaldelse til ge­ne­ral­for­sam­lin­ger. Det er også vigtigt at vide, hvordan der i den specifikke forsamling opnås flertal. Vi har samlet de vigtigste informationer om indkaldelse og afholdelse af en ge­ne­ral­for­sam­ling her. 

Byfacade Med Lejligheder Og Altaner

Hvad er en generalforsamling?

Ge­ne­ral­for­sam­lin­gen er foreningens højeste myndighed, hvor der træffes beslutninger om vedtægter, be­sty­rel­ses­po­ster og foreningens økonomi. Alle medlemmer har stemme- og taleret på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen og har dermed mulighed for at blive hørt og fremlægge forslag.

Beslutninger træffes med almindeligt flertal, men ved særligt vigtige beslutninger kræves der kvalificeret flertal. Særligt vigtige beslutninger kan fx være ifm. låneoptagelser og vedtægts­æn­drin­ger. 

Smilende Kvinde Sidder Foran Bærbar Pc Med Personer I Baggrunden

Regler for generalforsamlinger

Som før nævnt, så er ge­ne­ral­for­sam­lin­gen foreningens højeste myndighed. Derfor er der en masse regler, procedure og gode råd, hvad angår indkaldelse, dagsorden, afstemninger og meget andet. I hver forening vil disse regler være at finde i foreningens vedtægter. Herunder går vi igennem gængse regler i for ge­ne­ral­for­sam­lin­ger (både ordinære og ekstraordinære ge­ne­ral­for­sam­lin­ger) – men husk at kontrollere foreningens egne vedtægter.

Ordinær ge­ne­ral­for­sam­ling

Den ordinære ge­ne­ral­for­sam­ling afholdes normalt én gang om året inden for samme periode hvert år, f.eks. april måned.

Ekstraordinær ge­ne­ral­for­sam­ling

En ekstraordinær ge­ne­ral­for­sam­ling afholdes kun, hvis der skal træffes særlige beslutninger, som kun ge­ne­ral­for­sam­lin­gen kan vedtage, og som ikke kan vente til næste ordinære ge­ne­ral­for­sam­ling. 

Indkaldelse til generalforsamling




Hør mere om jeres muligheder

En gruppe ældre mennesker dyrker gymnastik i en sal

Dagsordenen på den ordinære generalforsamling

På en ge­ne­ral­for­sam­ling kan der være forskellige punkter, I skal igennem. Dagsordenen kan f.eks. følge denne skabelon: 

  • Valg af dirigent.
  • Dirigenten vurderer om ge­ne­ral­for­sam­lin­gen er korrekt indkaldt, og om forsamlingen er be­slut­nings­dyg­tig jf. vedtægterne.
  • Bestyrelsens/formandens beretning.
  • Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab.
  • Valg af be­sty­rel­ses­med­lem­mer, revisorer og suppleanter.
  • Det kommende års aktiviteter i foreningen.
  • Forslag, som efter vedtægterne kræver ge­ne­ral­for­sam­lin­gens afgørelse.

Alle medlemmer har stemme- og taleret på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Det betyder, at hvert medlem har ret til at give sin mening til kende og til at stemme for eller imod de emner og forslag, der skal besluttes på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Beslutninger træffes jf. vedtægterne.

Drenge og børn på fodboldhold

Kvalificeret flertal i foreninger

Større beslutninger, som medfører gennemgribende ændringer for foreningen, f.eks. vedtægts­æn­drin­ger, optagelse af lån eller opløsning af foreningen, kræver typisk vedtagelse med et kvalificeret flertal. Det vil sige:

  • Vedtagelse med 2/3 af de afgivne stemmer
  • Vedtagelse med 2/3 af samtlige medlemmer/stemmer 

eller 

  • Minimum 2/3 af foreningens medlemmer skal være fremmødt, og at 2/3 af disse stemmer for forslaget (kaldes også dobbelt kvalificeret flertal).

Beslutninger, der skal vedtages med kvalificeret flertal, skal fremgå af vedtægterne. Hvis der ikke fremgår noget specifikt i vedtægterne, vil en beslutning på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen som minimum altid kunne træffes efter samme regler som vedtægts­æn­drin­ger. Sørg derfor for, at vedtægterne indeholder klare regler for, hvordan beslutninger skal tages i foreningen. 

OBS: for bolig- og grun­de­jer­for­e­nin­ger kan der gælde særlige - og ofte skrappere - krav fastsat i lovgivning, nor­mal­vedtæg­ter eller tinglyste deklarationer. Tjek derfor altid jeres egne vedtægter (og eventuelle tinglyste regler), før I fastlægger processen.

Ofte stillede spørgsmål om generalforsamlinger