Nyt pensionsfradrag: Mere til din pension

Nyt pensionsfradrag: Mere til din pension

Folketinget har 1. juni endeligt vedtaget nye regler på pensionsområdet. Bl.a. indføres et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger, der gør det mere attraktivt at spare op til pension for alle

Det er primært det nye pensionsfradrag, der vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet. Dvs. når du betaler mere ind på din pension, skal du betale mindre i skat - og jo tættere du kommer på din pension, desto billigere slipper du i skat.

Har du mere end 15 år til, du går på pension?

Pensionsfradraget omfatter alle indbetalinger op til 70.000 kroner på fradragsberettigede pensionsordninger, dvs. ratepensioner eller livrenter. Fradraget indfases langsomt, således at du i 2018 og i 2019 får et fradrag på 8 procent, og at du fra 2020 får et fradrag på 12 procent. Fradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag og trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

> Se øvrige ændringer på pensionsområdet

Dine fordele

Din årlige indbetaling 
(på fradragsberettiget pensionsordning)
Dit nye fradrag 
(fra 2020)
20.000 kroner 2.400 kroner
50.000 kroner 6.000 kroner
70.000 kroner 8.400 kroner

Har du mindre end 15 år til, du går på pension?

Pensionsfradraget omfatter alle indbetalinger op til 70.000 kroner på fradragsberettigede pensionsordninger, dvs. ratepensioner eller livrenter. Fradraget indfases langsomt. I 2018 er fradraget fastsat til 20 procent, i 2019 er fradraget 22 procent, og fra 2020 lyder fradraget på 32 procent. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Dine fordele

Din årlige indbetaling 
(på fradragsberettiget pensionsordning)
Dit nye fradrag 
(fra 2020)
20.000 kroner 6.400 kroner
50.000 kroner 16.000 kroner
70.000 kroner 22.400 kroner


> Se også: Nye beløbsgrænser for aldersopsparing

Vores anbefalinger til dig

  • Indbetal det maksimale beløb på en aldersopsparing i 2018 og frem – så undgår du, at opsparingen bliver modregnet i din folkepension.
  • Har du mere end 5 år til, du går på pension, kan du indbetale 5.100 kroner årligt på en aldersopsparing. Har du mindre end 5 år til din pension, kan du indbetale 46.000 kroner årligt stigende til 51.100 kroner i 2023.
  • Overvej at oprette en supplerende pensionsopsparing og/eller indbetale ekstra på dine øvrige fradragsberettigede pensionsordninger – det nye pensionsfradrag gør det mere attraktivt for alle at spare op til pension.
  • Søg rådgivning hos en af bankens rådgivere, der kan give dig overblik over dine muligheder og gode råd om din pension.

Få personlig rådgivning om pension

Ønsker du at få mere at vide om pension, de nye regler og dine muligheder, er du velkommen til at kontakte din rådgiver direkte eller ringe til os på 38 48 48 48 - vi står klar alle hverdage kl. 8.00 - 20.00. Du kan også udfylde formularen herunder - du hører fra os inden for to hverdage.

Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt i forbindelse med dit ønske om at blive kontaktet for et uforpligtende møde. Ønsker du at blive kunde hos os, beholder vi dine oplysninger. Ellers sletter vi dem efter 3 måneder. Du kan læse mere om bankens behandling af dine personoplysninger på al-bank.dk/persondata.