Budgetskema

Budgetskema

Du kan spare mange penge i løbet af året, hvis du kommer godt fra start med et budget, der tager højde for alle udgifter. 

Hvorfor lægge et budget?

Et godt budget giver dig mulighed for at planlægge på længere sigt, og giver dig et realistisk billede af, hvad der skal til i kroner og øre for at nå dine drømme. Er drømmen f.eks. at huset skal have ekstra kvadratmeter, er budgettet det rette sted at starte. Det vil hurtigt afsløre, om det økonomiske råderum allerede er der og hvis ikke, hvad der skal spares op for at få drømmen bragt nærmere virkeligheden.

Egentlig kan det siges meget kort: Et budget giver overblik, og overblik er altid rart - også for din nattesøvn. 

Sådan gør du

Det kan virke uoverskueligt at skulle lægge et budget. Derfor har vi gjort det nemt for dig, og forudfyldt et skema, hvor du blot skal sætte dine tal ind.

Når du skal downloade Arbejdernes Landsbanks budgetberegner, skal du huske at gemme filen på din egen computer. Der sker altså ingen lagring af dit budget på Arbejdernes Landsbanks systemer. 

Vil du ændre i formlerne, skal du angive adgangskoden "Budgetberegner".

Budgetskema     Åben Budgetskema (Excel-fil)

Budgetskema

Vi har udfyldt budgetskemaet med mange poster, men mangler der en, er der plads til, at du selv kan tilføje flere. Budgettet skal ses som dit personlige værktøj, og det er derfor ikke nødvendigvis et retvisende budget for din kunderådgiver. Desuden tager vi forbehold for fejl i programmet. 

Husk at justere budgettet

Ligesom dagligvarerne stiger i pris, stiger andre faste udgifter til f.eks. varme, el og vand også løbende. Du skal derfor huske at tage højde for prisstigninger – ellers holder budgettet ikke.