Hvad betyder de stigende renter for din økonomi?

Renterne stiger, lyder det næsten dagligt fra økonomer og medier, men hvad betyder ren­testig­nin­ger­ne egentligt for din privatøkonomi? Og hvad betyder det for dig, der har boliglån og renteudgifter? Og dig, der er på boligjagt? Vi har spurgt vores privatøkonom, Brian Friis Helmer. Læs hans svar herunder.

Hvad betyder ren­testig­nin­ger for pri­va­tø­ko­no­mi­en?

Når renten stiger, bliver det dyrere at låne penge. Fx til forbrug, bil og andelsbolig. Hvis du har et variabelt forrentet realkreditlån i din bolig (ikke fast rente), så bliver re­al­kre­dit­lå­net også dyrere for dig, fordi ren­teud­gif­ter­ne stiger.

Til gengæld kan du igen få positiv rente på din opsparing i banken.

Hvad betyder ren­testig­nin­ger for boligmarkedet?

Stigende re­al­kre­di­tren­ter gør det dyrere at finansiere et boligkøb. Derfor vil høje renter skabe et nedadgående pres på boligmarkedet. Siden sommeren 2022 er huspriserne faldet med -4,3 pct., mens lejligheder er faldet -6,9 pct. Vi forventer, at boligpriserne vil fortsætte med at falde over det næste halve til hele års tid. På landsplan forventer vi, at boligpriserne står overfor yderligere fald på op til 10-15 pct. på henholdsvis huse og lejligheder.

Hvad betyder højere renter for boligkøbere?

Stigende re­al­kre­di­tren­ter gør det dyrere at finansiere et boligkøb. De månedlige renteudgifter bliver simpelthen højere. Det kan have den konsekvens, at interesserede boligkøbere må sætte boligkøbet på pause eller se på en billigere eller mindre bolig, evt. i et andet boligområde.

Hvad betyder ren­testig­nin­ger for boligejere?

Ren­testig­nin­ger på realkreditlån betyder ikke noget for din månedlige ydelse, hvis du allerede har et fastforrentet lån og har låst renten fast på måske 0,5 pct. (2021) eller 1,5 pct. (2022).

Men hvis du skal have et nyt realkreditlån eller omlægge dit lån, så bliver det dyrere i dag end tidligere.

Er der overhovedet fordele ved en rentestigning?

Hvis du har et fastforrentet realkreditlån til en lav rente, så kan du overveje at ”opkonvertere” dit realkreditlån til et lån med højere rente og derved skære en pæn del af din restgæld. Det forklarer vores cheføkonom mere om på denne video.

Desuden: En høj rente giver dig et højere rentefradrag, så du betaler mindre i skat hver måned og får udbetalt mere i løn. Men vær forberedt på, at pengene skal bruges til renter frem for rødvin. Opdatér din forskuds­op­gø­rel­se på skat.dk og få glæde af fradraget hurtigst muligt. Skulle du glemme det, får du stadig det højere fradrag, men med ca. 1 års forsinkelse på årsopgørelsen ca. 1 år efter.

Er det et godt tidspunkt at købe bolig på?

Det er umuligt at spå om. Du skal købe bolig, når du har brug for en bolig. Og jo længere horisont, du har, jo mere sikkert køb er det. Hvis du regner med at bo i din bolig i 10 år, så vil værdien formentlig ikke være faldet efter 10 år. Det er også en god ide at afdrage på lånet, så du er mindre sårbar over for udsving i priser og renter undervejs.

Hvilket realkreditlån er "på hylderne" lige nu (november 2022)?

Aktuelt svinger det mellem, om det er 5-pct. eller 6-pct. lånet, som er i spil, hvis man ønsker et 30-årigt lån med fast rente og afdrag. Der er selvfølgelig også andre muligheder afhængig af økonomi, tidshorisont og andre præferencer.

Hvor er renten på vej hen i øjeblikket (november 2022)?

Renterne har fortsat pil opad, men vil formentlig toppe i løbet af 2023. I løbet af 2022 er det 30-årige fastrentelån steget fra 1,5 pct. i starten af året til nu 5 og 6 pct., og det er nok ved at nå toppen. De variabelt forrentede lån har langt fra nået toppen endnu. Her venter der et ordentligt rentegok ved årsskiftet, mens der også godt kan komme yderligere stigninger i løbet af 2023.

Hvad bestemmer re­al­kre­di­tren­ter­ne?

Re­al­kre­di­tren­ter styres ikke af bankerne, men af bagvedliggende obligationer og mar­keds­be­væ­gel­ser, der især påvirkes af store in­sti­tu­tio­nel­le investorer på ob­liga­tions­mar­ke­det. Da de danske re­al­kre­di­tren­ter var helt i bund i for et par år siden, var det bl.a., fordi store japanske investorer placerede pengene sikkert her.

Hvad styrer så de ”almindelige” renter i bankerne?

Bankrenter hænger i høj grad sammen med renterne i ECB (Den Europæiske Centralbank) og Nationalbanken i Danmark. Når ECB sætter renten op, går Nationalbanken og bankerne i samme retning. Ikke nødvendigvis 1:1, men i vid udstrækning.

ECB og Nationalbanken følges ad, fordi den danske krone har fast­kur­spo­li­tik med euroen.