Prisernes himmelflugt fortsætter: Få 6 spareråd

Har du fået sværere ved at få budgettet til at hænge sammen? Så er det ikke så mærkeligt. Det seneste år har prisen på en lang række varer nemlig fået et ordentligt spark opad.

Prisernes himmelflugt fortsætter: Få 6 spareråd

Der er vist ingen tvivl om, at de fleste danskere mærker til, at prisen på en lang række varer har fået endnu et ordentligt spark opad. Få 6 gode råd til, hvordan du bedre kan få budgettet til at hænge sammen.

"Det er blevet endnu dyrere at fylde indkøbskurven, vaske tøj og varme sit hjem op. Det er kort sagt blevet dyrere at være forbruger i Danmark", siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Højeste for­bru­ger­pri­ser i 39 år
Of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­pri­ser­ne bliver ved med at stige. I august ramte inflationen 8,9%, hvilket er det højeste siden 1983. For bare et år siden var inflationen under 2%.

I kroner og øre betyder det, at en gennemsnitlig børnefamilie i dag skal have omkring 40.000 kr. mere op af lommen for at betale for de samme varer og tjenester, som for et år siden. Det er voldsomme prisstigninger, som i den grad kan mærkes.

Det er især prisstigninger på energi og fødevarer, som presser danskernes budgetter. Fødevarer er steget næsten 16% i forhold til samme tid sidste år, mens priserne på gas er eksploderet, og strøm og brændstof er også drønet i vejret. Og der er ingen, der ved, hvornår det stopper eller aftager.

Forventning om at dag­lig­va­re­bu­tik­ker­ne vil hæve priserne
Som det ser ud lige nu, forventer ca. halvdelen af de danske detailbutikker at hæve priserne de kommende tre måneder. Og isoleret set på dag­lig­va­re­bu­tik­ker­ne er det op mod 70 %, som forventer at hæve priserne. Det kommer vi naturligvis til at kunne mærke som forbrugere.

Brian Friis Helmer kommer herunder med 6 gode råd til at håndtere de store prisstigninger:

6 spareråd fra privatøkonomen

”Først og fremmest må vi se i øjnene, at alle bliver ramt af de her prisstigninger, som vi lige nu oplever som meget voldsomme. Men man kan godt justere i sit forbrug, så man gør, hvad man kan for at få budgettet til at hænge bedre sammen”, siger Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

  1. Skru ned for varmen
    Du kan med fordel iføre dig en ekstra varm trøje, og i stedet skrue lidt ned for varmen i boligen. Hvis du sænker temperaturen 1 grad i hele boligen, kan du spare 5 % på varmeregningen, ifølge sparenergi.dk

  2. Tag kortere bade
    Tag kortere bade og undlad at bruge karbad. Så sparer du på den energi, der går til at varme vandet op.

  3. Lad maskinen tage opvasken, når strømmen er billigst
    Brug evt. apparater som opvaskemaskine og tørretumbler på det tidspunkt på døgnet, hvor strømmen er billigst. Du kan downloade en app til din mobiltelefon, hvor du kan se, hvornår el-priserne er på sit laveste i dit område. Der er bl.a. "Elpriser" og "Min Strøm". 

  4. Lad bilen stå
    Lad bilen stå og tag cyklen, særligt på de korte ture. Brug offentlig transport, når/hvis det er muligt. Kør flere sammen til og fra arbejde/fritid, hvis det er en mulighed.

  5. Lav en madplan for ugen
    Lav en madplan for ugen, og køb ind én gang om ugen. Når du laver madplanen, får du et overblik over, hvad der skal købes ind, og du slipper for mange ture i supermarkedet.

  6. Lug ud i dine abonnementer
    Gennemgå dit budget. Især abonnementer og strea­m­ingtje­ne­ster kan fylde og ser enkeltvis ikke ud af så meget, men det kan hurtigt løbe op. Undersøg også, om du kan spare penge på dine forsikringer. Der kan også være penge at spare ved at skifte leverandør af strøm og naturgas. Her kan du bruge elpris.dk og gasprisguiden.dk til at se, om du kan få din energi billigere.

Hold dig opdateret med nyheder som denne

Skriv dig op til AL-Nyt, som udkommer ca. 1 gang pr. måned, og få nyheder som denne direkte i indbakken. 
Du kan til enhver tid framelde dig igen. 

Tilmeld

Relaterede artikler