Opdatering af ID-oplysninger frem mod MitID

Mange danskere modtager i de her uger et brev i e-Boks fra Digitaliseringsstyrelsen, der beder dem bekræfte deres identitet i NemID nøgleapp med deres pas. Er du en af dem, vil du blive bedt om bekræftelsen, hvis du ikke allerede lever op til de nye sikkerhedskrav.

Opdatering af ID-oplysninger frem mod MitID

I brevet fra Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen - og i NemID nøgleapp - får du en guide til, hvordan du nemt og hurtigt bekræfter dine oplysninger i NemID nøgleapp med dit pas. 

Hvorfor skal jeg opdatere mine ID-oplysninger?
Før du kan få MitID, kan det være nødvendigt, at du opdaterer dine ID-oplysninger i NemID for at bekræfte din identitet. 

MitID bliver, ligesom dit kørekort eller pas, et bevis på, at du er den, du er. MitID skal du bruge, når du logger ind, godkender handlinger eller har brug for at skrive under digitalt. Læs mere om MitID her.

Hvordan gør jeg?
Hvis du er en af de mange danskere, der har fået brev fra Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen om opdatering af ID, skal du scanne dit pas via NemID nøgleapp og på den måde bekræfte din identitet. Du skal have et gyldigt dansk pas udstedt efter 1. januar 2012 og en smartphone, der kan scanne chippen i passet. Det kan de fleste an­droid­te­le­fo­ner og iPhone-modellerne 7 og opefter. Har du ikke det, og skal bekræfte din identitet, får du senere et brev fra Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen om, hvad du i stedet skal gøre.

Når først du har bekræftet din identifikation med passet én gang, skal du ikke gøre det igen.

Lever dit NemID allerede op til de nye sikkerhedskrav, får du intet brev og skal ikke foretage dig noget. Du får senere besked i din net- eller mobilbank om, at du kan tage MitID i brug.

Læs mere om opdateringen af ID-oplysninger i NemID nøgleappen på borger.dk.

Relaterede artikler