Bidrag til at sikre
dansk natur en grønnere fremtid

Arbejdernes Landsbank støtter Den Danske Naturfond for naturens, klimaets og vores allesammens fremtid.

Dansk natur er vigtig - og har brug for mere plads

Under Corona har rigtig mange af os fundet vej til stier, mountainbikespor og bålsteder rundt om i de danske skov- og naturområder. Trods naturens store popularitet og vigtighed er den i dokumenteret tilbagegang. Både arealerne og den biologiske mangfoldighed i naturen er blevet mindre, og mere end 2.000 arter er i fare for at forsvinde alene i Danmark. 

Arbejdernes Landsbank har som led i bankens bæredygtighedsstrategi indledt et samarbejde med Den Danske Naturfond og yder økonomisk støtte til køb af jord samt genopretning og pleje af vild natur rundt om i Danmark. Du kan også give dit bidrag - for 12 kroner kan du sikre 1 m2 jord og give den vilde natur mere plads. 

Så meget natur i Danmark har vi bidraget til at sikre

  • Mere vild natur

    20.833 m2

En investering i forlængelse af bankens bæredygtighedsstrategi

Indsatsen sker i forlængelse af bankens bæredygtighedsstrategi, hvis primære sigte er at integrere bæredygtighed i det, banken låner ud til og investerer i, men som også fokuserer på at tage ansvar for den interne bankdrifts påvirkning på miljøet og klimaet - sidstnævnte blev i 2020 målt til ca. 565 ton CO₂e.

Udover at vi hvert år arbejder målrettet på at nedbringe bankdriftens klimaaftryk, ønsker vi samtidig at optage noget af den drivhusgas, der allerede er udledt, eller som vi ikke kan nedbringe af egen drift. Naturen kan - hvis den får plads og udfolder sig på sine egne præmisser - øge biodiversiteten, passe på truede dyr og planter og samtidig fungere som "drivhusgas-støvsuger" og dermed bidrage til at hive kulstof ud af atmosfæren og lagre det i jord, vand og træer.

video

"Naturen kan og skal sikres bedre - og vores projekter skaber bedre biologisk sammenhæng i skovene og landskaberne, der udvikler sig på egne præmisser. Det bidrager til at øge biodiversiteten, sikre truede dyr og planter - og binde CO₂".

Bengt Holst, Formand for Den Danske Naturfond

Fakta om Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond arbejder for at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser i Danmark - der er fri adgang for alle på Naturfondens områder.

  • En uafhængig, nonprofit, grøn fond stiftet i 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, som arbejder for evigtvarende naturbeskyttelse til fordel for biodiversiteten, klimaet, vandmiljøet og naturen.

  • Fondens formål er at sikre mere og bedre plads til vilde dyr og planter i Danmark, så alle danskere får mulighed for at opleve storslået natur på naturens betingelser.
  • Fonden opkøber jord rundt om i Danmark, hvor naturen bliver genoprettet, plejet og sikret for eftertiden.

  • I arbejdet indgår også en indsats for et forbedret vandmiljø og et bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser. 

Læs mere om Naturfonden

Sådan arbejder vi med samfundsansvar og bæredygtighed

Sådan arbejder vi med samfundsansvar og bæredygtighed

Få et overblik over hvordan vi udvikler banken i en endnu mere bæredygtig retning.

Læs mere

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om bankens arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed, er du velkommen til at kontakte:

Maria B. Rasmussen
Projektchef for samfundsansvar og bæredygtighed
Telefon: 38 48 47 47
Mobil: 61 62 97 82
Mail: mbr@al-bank.dk