Beskæftigelsen overrasker positivt i USA - næsten 1,8 mio. flere jobs i juli

Netop of­fent­lig­gjor­te tal viser, at beskæftigelsen i USA steg med 1,76 mio. i juli. Forventningen var på lige knap 1,5 mio., så jobskabelsen overrasker dermed positivt i juli. Det er nu tredje måned i træk, at beskæftigelsen stiger i USA, og er i løbet af de seneste tre måneder steget med sammenlagt mere end 9 mio. jobs. Der er tale om beskæftigelsen udenfor landbruget.

En jobskabelse på den gode side af 9 mio. på tre måneder er en fuldstændig vanvittigt jobskabelse. Men tallet bliver stadig pillet gevaldigt ned, når vi tager et blik på de forudgående måneders jobtab, som løber op i mere end 22 mio. tabte jobs. Så selvom skuden for nu ser ud til at være vendt, så er amerikansk økonomi ikke i nærheden af at være tilbage på niveau.

En huskeseddel til dagens tal er, at de allerede er en smule forældede og stammer fra midt i måneden. Mere friske data, som leveres i forbindelse med de ugentlige le­dig­heds­til­mel­din­ger viser imidlertid et nogenlunde uændret billede for ar­bejds­mar­ke­det, som i det store hele har set ud til at være i stilstand i den sidste del af juli, så det gør os ikke meget klogere.

Ar­bejds­løs­he­den faldt i juli til 10,2% mod 11,1% i juni. Selvom den tidligere i coronakrisen var helt oppe i næsten 15%, så er bottom line, at den ekstremt høje arbejdsløshed fortsætter, som er dybt alarmerende for den amerikanske økonomi. Bliver ar­bejds­løs­he­den ved med at ligge på så højt et niveau, så vil det sætte endnu dybdegående spor i økonomien med markant stigende risiko for, at krisen bider sig fast og bliver langvarig. Pri­vat­for­bru­get står for næsten 70% af den amerikanske økonomi, og stod ligeså for langt størstedelen af faldet i BNP i 2. kvartal. Kun ganske få gange i historien har ar­bejds­løs­he­den været i nærheden af 10%, og før krisen talte vi altså om den laveste arbejdsløshed i USA i 50 år.

Særligt to elementer trækker stor opmærksomhed over den kommende tid, når vi ser på den amerikanske arbejdsmarked. I juli så vi en ny og markant stigning i smittetilfælde, og selvom der langtfra er tale om en fælles tendens staterne imellem, så har det på et overordnet plan sat noget af genåbningen på pause samt pletvise nye nedlukninger. Smit­tespred­nin­gen er dog gået ned den seneste tid, hvilket peger på en ny og mere positiv udvikling, men vi må ikke negligere juli måneds smittestigning, som kan have sat nye negative spor i økonomien.

Det andet element er, at der i øjeblikket forhandles på livet løs i USA om en ny hjælpepakke. I fredags udløb aftalen om ugentlig ekstra 600 dollars i ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se, og i øjeblikket står man i et vadested om, hvorvidt der kommer en stor hjælpepakke, en mindre stor hjælpepakke, eller om Trump egenhændigt ender med at bryde benlåsen mellem republikanerne og demokraterne. Med udløbet af de ekstra 600 dollars er en del af sik­ker­heds­net­tet forsvundet for mange amerikanere, og den aktuelle usikkerhed og uvidenhed om fremtiden er på ingen måde gavnligt for økonomien. En usikker fremtid bærer intet godt med sig, og derfor er det skadelig, at løsningen formentlig først kommer på efterbevilling.

Udviklingen i USA har en væsentlig og fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. Eksporten til USA er eksploderet den seneste tid, hvor USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA. Vi skal dog huske på, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor massiv uro, men omvendt heller ikke afskærmet for, hvad der foregår ovre på den anden side af Atlanten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at eksporten bliver en risikofaktor for dansk økonomi i et cor­o­na­per­spek­tiv.