Lidt færre børn kom til verden i 2020
Indtil videre har Coronakrisen hverken ført til et baby- eller skilsmisseboom.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at når kvinder i Danmark sætter børn i verden, så blev det i gennemsnit til 1,67 levendefødte børn pr. kvinde i 2020. Det er lidt lavere i forhold til 2019, hvor tallet var 1,70 levendefødte børn pr. kvinde. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år.
På landsplan faldt antallet af fødsler også en anelse i 2020 med 0,4 pct. i forhold til 2019. Således var der 60.937 fødsler i 2020, hvor der i 2019 var 61.167.
Indtil videre har Coronakrisen hverken ført til et baby- eller skilsmisseboom. Vi har tidligere fået tal for, at antallet af skilsmisser foreløbig ikke er eksploderet, hvor vi så også nu kan se, at det heller ikke har fået antallet af fødsler i vejret. Her skal vi dog huske på, at der trods alt er 9 måneders ventetid på en lille baby, så det har af naturlige årsager begrænset, hvor meget det allerede ville kunne ses på fødegangene, og samtidig kan man heller ikke udelukke, at der kommer flere skilsmisser i 2021.
Det er glædeligt, når et lille barn kommer til verden, og værdien i at have børn kan ikke gøres op i penge. Men når det er sagt, så fylder et barn også i økonomisk forstand i et nybagt forældrepars budget med udgifter til fx børnepasning, barnevogn og tøj, og man kan derfor let miste overblikket.
Børneopsparing er en gave til barnet
En af de ting som hurtigt kan ryge i glemmebogen, er børneopsparingen. Den er dog værd at huske på. For jo tidligere man kommer i gang med børneopsparingen, jo flere penge er der til barnet, når det skal ud at stå på egne ben. En månedlig opsparing på 250 kr. om måneden i 21 år bliver til næsten 69.000 kr.*, hvis de står kontant. Og renter og afkast er skattefrie.
Mange børneopsparinger er placeret på traditionelle konti i banken. Det tyder på, at en del forældre og bedsteforældre er meget forsigtige, når det gælder barnets penge. Skal børneopsparingen udbetales om kort tid, er det også et oplagt valg, men mange tænker måske ikke over, at pengene faktisk godt kan investeres.
Er det klogt at investere en børneopsparing?
Anbefalingen er som for alle andre opsparinger: Hvis tidshorisont og risikoprofil peger i retning af at investere, så gælder det også for børneopsparingen. Der er selvfølgelig en risiko forbundet med at investere, og værdien af opsparingen vil gå op og ned, men med en børneopsparing har man typisk en meget lang tidshorisont (14-21 år). Det vil i langt de fleste tilfælde være rigeligt med tid til at opnå et fornuftigt afkast. Hvis man har en månedlig opsparing på 250 kr. om måneden i 21 år, som er investeret, vokser opsparingen til ca. 105.000 kr.*
Sådan kommer man i gang
Når barnet er født, så kan man i princippet oprette en børneopsparing til barnet. Det gør man ved at henvende sig til sin bank, som så opretter en konto til barnet. Når man opretter kontoen, skal man tage stilling til, hvor længe pengene skal være bundet. Den kan tidligst udbetales når barnet bliver 14 år og senest når det fylder 21 år. Man kan maksimalt indskyde 6.000 kr. om året og i alt 72.000 kr. Barnet kan kun have én børneopsparing. Læs mere om AL Børneopsparing.
* På kontantopsparingen er anvendt et årligt afkast på 0 pct. i de første 10 år. Herefter er der anvendt et afkast på 0,5 pct. i den resterende periode. På den investerede opsparing er der antaget et årligt afkast på 2,1 pct. fra år 1-5, 3,4 pct. i år 6-10 og 4,7 pct. fra år 11. Det årlige afkast er efter omkostninger og er antaget ud fra en investeringshorisont på 21 år. Afkastene tager udgangspunkt i Rådet for afkastforventningers samfundsforudsætninger for 1. halvår 2021 ud fra, at der investeres 50% i globale aktier og 50% i obligationer. Afkastet på en børneopsparing er skattefri. Det er antaget i begge scenarier, at årets indskud på 3.000 kr. indskydes på én gang.