35.600 personer meldte sig ledige i oktober

Nye tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et og STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) viser, at 35.592 personer meldte sig ledige i oktober. Det er færre end gennemsnittet for de forgangne fem år, hvor oktober måned i gennemsnit har budt på knap 40.000 le­dig­heds­til­mel­din­ger.

Antallet af le­dig­heds­til­mel­din­ger under coronakrisen er faldet mere til ro sammenlignet med krisens begyndelse. Oktobers var dermed tæt på niveauet for de foregående tre måneder, som i gennemsnit bød på lige i underkanten af 33.000 le­dig­heds­til­mel­din­ger. I april og juni lød tallet på i omegnen af 40.000, mens antallet toppede med 55.700 le­dig­heds­til­mel­din­ger i marts alene fra og med d. 11.

Oktober var endnu en ganske nådig måned på le­dig­heds­fron­ten. Det her er de mest friske tal, vi finder for ar­bejds­mar­ke­det, og de bekræfter et arbejdsmarked, som i store træk har genfundet formen. Ledigheden er faldet mærkbart fra forårets top, og coronakrisens le­dig­hed­s­eks­plo­sion i begyndelsen har vi for længst lagt bag os. Samtidig ser vi antallet af jobopslag vise en imponerende styrke, hvor vi i nu fem måneder har været vidne til flere jobopslag end normalt. Det mønster har oktober på ingen måde brudt, som bød på næsten 30% flere nye jobs end snittet for de seneste fem år. Det betyder, at mange også afmelder sig ledighed, og antallet af ledige er tæt på uændret sammenlignet med for en måned siden til trods for le­dig­heds­til­mel­din­ger på plussiden af 35.000.

Alene i sidste uge blev der slået mere end 6.000 jobs op, hvilket bringer antallet af nye jobs for uger 40-44 op på 28.140. I gennemsnit er der i den tilsvarende tid i årene 2015-2019 slået 22.055 jobs op.

En svær tid lurer

Vi skal i den grad glæde os over de seneste måneders gode jobtal. Dog kan det være en stakket frist, da der kan komme modvind fra flere forskellige fronter. Vi ser fortsat en risiko for, at der kommer et efterslæb af le­dig­heds­til­mel­din­ger som følge af op­si­gel­ses­vars­ler og udløb af løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­gen. Som tiden går reduceres den frygt, men det er endnu ikke noget, vi helt kan lægge på hylden. I tillæg ser vi ikke virksomhederne være færdige med at trimme til ovenpå det historisk hårde slag til økonomien.

Den svære tid forude kommer især på baggrund af, at vi på ny er vidne til øget smitte og højere re­strik­tions­ni­veau, som unægtelig vil påvirke økonomien. Og det er ikke sikkert, at vi har set det værste endnu. Yderligere stigning i smitten og yderligere skridt op ad re­strik­tions­sti­gen vil give et nyt mærkbart tilbageslag til dansk økonomi. Herudover ser vi lande omkring os lukke delvist ned, som kan give et nyt udenlandsk økonomisk tilbageslag og dermed også kan smitte af på dansk økonomi.

Samlet set ser vi en større sandsynlighed for ny stigning i ledigheden end et fald over de kommende måneder. Håbet for en mere gunstig udvikling skal imidlertid ligge i den aktuelt høje efterspørgsel efter arbejdskraft, som tydeliggøres af et fortsat højt antal nye stillinger. Fortsætter efterspørgslen efter arbejdskraft kan det være med til at holde den samlede ledighed i skak over den kommende periode. Der er dog ingen tvivl om, at vi ser stigende risiko for, at ledigheden igen vender næsen op, som er et tydeligt billede på den skrøbelige tid, økonomien står i. Vi forventer dog på ingen måde, at der bliver tale om samme eksplosion som i begyndelsen af krisen, da vi i dag står i en helt anden situation og er mere forberedte – også set med forbrugernes og virk­som­he­der­nes briller.

I de to første dage af november har foreløbig 3.658 personer meldt sig ledige. Det er i sig selv et højt tal, men skal ses i lyset af et efterhånden traditionsrigt hop i ledigheden i forbindelse med månedsskifte. For at kunne konkludere endeligt på le­dig­heds­ud­vik­lin­gen ved indgangen af november, skal vi endnu et par dage frem.