Faldende renter holder boligbyrden nede
Handelsaktiviteten buldrede derved afsted på det danske sommerhusmarked, der trodsede alle forudsigelser. Der blev i 2020 solgt næsten 16.000 sommerhuse, hvilket er hele 55 procent flere end i 2019.
Set med de historiske briller er boligbyrden i dag lav. Den lavere boligbryde kommer af blandt andet af faldende renter samt en øget indkomst. Boligbyrden holdes dog oppe af højere afdrag.
Boligbyrden måler udgifterne til boligkøb relativt til den disponible indkomst. Udgifterne til bolig kan reduceres til rente- og bidragsudgifter til boliglån, udgifter til boligskatter samt afdrag på boliglånet. Selvom afdrag er opsparing, så er det udgifter, der lægger låg på familiens øvrige forbrugsmuligheder, og vi medtager det derfor i boligbyrden.
Vi tager udgangspunkt i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter og et fastforrentet 30-årigt realkreditlån og et variabelt forrentet banklån med 20 års løbetid, begge med afdrag. Nogle boligejere vælger afdragsfrie lån, men da man som udgangspunkt skal kreditgodkendes til et lån med afdrag, tager vi udgangspunkt i dette.
Set over perioden udgør boligbyrden i 2004 30 procent af den disponible indkomst, og topper i 2007 på 41 procent. Siden da er boligbyrden faldet, og udgør i dag 25 procent af den disponible indkomst. Boligbyrden ligger derved i dag under gennemsnittet for perioden.
Udgifterne til renter udgjorde i 2004 17 procent af den disponible indkomst, og steg frem til 2009 til 28 procent, hvilket skyldes de kraftigt stigende boligpriser. Siden da er rente- og bidragsudgifterne igen faldet til, i dag, at udgøre 7 procent, og det på trods af boligpriserne også har været stigende i store dele af perioden. Til gengæld er renterne faldet kraftigt igennem perioden, og det betyder, at renterne samlet set udgør en lavere andel af boligbyrden.
Boligskatterne har en nogenlunde konstant andel omkring 6 procent. Boligskatterne består af ejendomsværdiskat, som har været fastfrosset siden 2003. Dertil er der lagt udgifter til grundskyld, der løbende stiger.
Ser vi på afdragenes udvikling, så udgør afdragene i 2004 omkring 6 procent af den disponible indkomst. Den andel er sidenhen vokset til at udgøre 12 procent. Afdragenes udvikling er blandt andet øget som følge af de lave renter.
Den fulde analyse kan læses her
Analysen er bragt i Børsen 13. marts 2021