Folkepensionsalderen stiger igen: Hvad betyder det for din pension?

Som en del af Vel­færds­af­ta­len sker der er en gradvis forhøjelse af efterløns- og fol­ke­pen­sions­al­de­ren, som får betydning for, hvornår du kan gå på folkepension. Få overblik over, hvad det kan betyde for dig og din pension, fx hvis du vælger at forlade ar­bejds­mar­ke­det før tid.

Fol­ke­pen­sions­al­de­ren er 66 år i 2020. Men det bliver den ikke ved med at være. For danskerne lever længere og længere, og derfor bliver pen­sions­al­de­ren gradvist forhøjet frem mod 2030 - og formentlig også derefter:

Fødselsdato	Fol­ke­pen­sions­al­der	Med virkning fra 1. januar til
1. januar 1967 og senere	69	2035
1. januar 1963 - 31. december 1966	68	2030
1. juli 1955 - 31. december 1962	67	2022
1. januar 1955 - 30. juni 1955	66,5	2021
1. juli 1954 - 31. december 1954	66	2020
1. januar 1954 - 30. juni 1954	65,5	2019
31. december 1953 eller tidligere	65

Pen­sions­al­de­ren for personer født 1. januar 1967 eller senere forventes vedtaget ultimo december 2020.

Husk, at du nok vil leve længere end dine forældre

Det er efterhånden ingen nyhed, at danskerne lever længere og længere. Men måske overrasker det dig, at en nyfødt ifølge Danmarks Statistik kan forvente at leve i gennemsnit helt frem til det fyldte 81 år?

Det er ca. 5 år længere end for 20 år siden og betyder, at hvis du går på pension, når du er i midten af 60’erne, vil livet som pensionist fylde knap en fjerdedel af hele dit liv. Det kræver med andre ord en solid opsparing for at få råd til at leve hele livet - særligt også hvis du vælger at forlade ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Hvad betyder en forhøjet fol­ke­pen­sions­al­der for dig? 

Som udgangspunkt betyder den forhøjede fol­ke­pen­sions­al­der, at du skal vente ekstra tid på at gå på folkepension og dermed modtage folkepension. Men hvornår du i sidste ende vælger at forlade ar­bejds­mar­ke­det er helt op til dig at træffe beslutning om - naturligvis med afsæt i dine økonomiske forhold.

Det er selvfølgelig klart, at hvis du forlader ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren, så vil du ikke kunne modtage fol­ke­pen­sionsy­del­se. Så du skal kunne klare dig selv økonomisk i tiden frem til fol­ke­pen­sions­al­de­ren, fx ved at begynde udbetalingen af din private pen­sions­op­spa­ring. Med god planlægning og rådgivning i banken kan du få overblik over mulighederne, så du kan træffe det bedste valg for dit liv og din økonomi.

Hvornår kan du tidligst få udbetalt din pen­sions­op­spa­ring?

Du kan i princippet få din private pen­sions­op­spa­ring udbetalt når som helst, men gør du det meget tidligt i livet - hvilket vi ikke anbefaler - skal du betale 60 pct. i afgift til staten. Derimod kan du vælge at få din pension udbetalt på følgende tidspunkter uden at blive ramt af ekstra afgifter: 

• Hvis din pen­sions­ord­ning er oprettet før 1. maj 2007, kan du få dine penge udbetalt, når du er 60 år.
• Hvis din pen­sions­ord­ning er oprettet efter 1. maj 2007, vil du som hovedregel kunne få din pension udbetalt, fem år før din til den tid gældende fol­ke­pen­sions­al­der.
• Hvis din pen­sions­ord­ning er oprettet efter 1. januar 2018, vil du som hovedregel kunne få din pension udbetalt, tre år før din til den tid gældende fol­ke­pen­sions­al­der.

> Få gode råd om din pension

Din pension kræver overblik - særligt i 50'erne

Vi kan godt forstå, hvis pensionslivet virker langt ude i fremtiden, når du befinder dig i 40'erne og i 50'erne. Men det er faktisk i den alder, du for alvor bør sparke gang i dine pen­sions­ind­be­ta­lin­ger.

Vores erfaring er, at mange mangler overblik over, om pen­sions­op­spa­rin­gen vil kunne række til en jordomrejse, to biler og en kalender spækket med fri­tidsak­ti­vi­te­ter som pensionist. Derfor er det vigtigt at søge rådgivning og få lavet nogle beregninger, så du er sikker på, at du sparer nok op til pensionslivet eller tidligere pensionering.