Generelle beskrivelser omkring hvidvask i banken

Generelle beskrivelser omkring hvidvask i banken

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som banken derfor har fokus på at leve op til. Det er bankens opgave - med udgangspunkt i kendskabet til bankens kunder - at identificere og underrette om mistænkelige forhold, transaktioner mv. til Sekretariatet for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) – også kaldet bagmandspolitiet.

Bankens arbejde med hvidvask tager afsæt i en risikovurdering baseret på bankens forretningsmodel. Formålet hermed er, at vurdere risikoen for at banken eller bankens kunder bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Risikovurderingen giver mulighed for prioritering af indsatsen og fastlægge de relevante politikker, systemer og forretningsgange på området.

Et væsentligt element i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er at sikre, at bankens medarbejdere er fortrolige med reglerne og lever op til den opmærksomhedspligt, som reglerne foreskriver. Derfor gennemføres løbende træning af bankens medarbejdere i at identificere mistænkelige forhold, og alle medarbejdere kender deres roller og ansvar, når det handler om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Lovgivningen stiller tillige formelle krav til organiseringen på hvidvaskområdet, som betyder at banken skal udpege et ansvarligt direktionsmedlem samt en hvidvaskansvarlig.

Som supplement til organiseringen og medarbejdernes opmærksomhedspligt har banken implementeret systemmæssig overvågningen af transaktioner og kunder. En risikobaseret overvågning sikrer, at banken er i stand til at identificere netop de transaktioner eller de kunder, som med stor sandsynlighed foretager sig noget atypisk eller noget mistænkeligt, som banken er forpligtet til at underrette om. Kriminelle finder hele tiden på nye måder at hvidvaske penge på, så for at banken er i stand til at fange dette, kræver det både et grundigt kundekendskab samt en avanceret overvågning, der løbende vedligeholdes efter det aktuelle risikobillede.

Ansvarlige i banken

Ansvarligt direktionsmedlem §8 stk. 5 i Hvidvaskloven

 Ordførende direktør Gert R. Jonassen 

 

 

Hvidvaskansvarlig §7 stk. 2

 AML chef Rikke Sand Kirk