Jubilæum - 100 års ansvarlighed

Der blev udskrevet en ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce, og blandt de indkomne forslag blev arkitekt Viggo Jacobsens udpeget som det bedste. Han kendte allerede bygningen særdeles indgående, da det var ham, der forestod den indledende renovering af bygningens 1. sal, da banken overtog bygningen i 1925. En række lejemål betød, at man først kunne påbegynde arbejdet i 1940, og det følgende år kunne man åbne i ”en af de dristigste og i konstruktiv henseende mest formfuldendte ombygninger”. Ordene tilhører Mogens Jacobsen, Viggos søn. De stammer fra en artikel i bladet ”Arkitekten” fra 1954, da Mogens Jacobsen mindedes både faren og ombygningen fra 1940. En tør juledekoration var årsagen til, at den gamle Panoptikon­bygning fra 1888 brændte ned d. 4. januar 1950.

I 1969 kunne Arbejdernes Landsbank fejre 50-års jubilæum i Panoptikon. Den daværende formand for Dansk Arbejdsmands- og Spe­ci­a­l­ar­bej­der­for­bund (det senere SID), Anker Jørgensen, var en af de mange prominente gæster, der lagde vejen forbi for at lykønske os. Med sig havde han en smuk Bjørn Wiinblad-vase, som efterfølgende fik lov til at pryde di­rek­tions­gan­gen.

Orla Bredgaard blev ansat som bankelev i Århus d. 1. april 1965. Han fortæller her, hvordan en typisk ekspedition anno 1965 foregik:

”En typisk ekspedition foregik således: Kunden henvendte sig ved skranken i noteringen med sin bankbog, check eller hvad det nu var, der skulle foretages. Alt skulle gennem bog­fø­rings­ma­ski­ner­ne først. Var det en check, der skulle indløses, fandt man først kontokortet frem, og så fandt man ud af, om der var dækning for beløbet. Hvis der var dækning, satte man sit mærke på checken og kontokortet, og checken blev lagt i et grønt plastikomslag på et transportbånd, der løb under skranken, og som førte hen til bog­fø­rings­ma­ski­ner­ne. Det var nogle store apparater fra NCR, hvor check og kontokort blev lagt ind. Der kom ma­skin­stem­pling på både check og kontokort. Kontokortet blev så sat i en stor reol mellem de to bog­hol­de­ri­ma­ski­ner, og checken blev sendt videre ind til kassen, hvor den endelig blev udbetalt. Proceduren var den samme, hvis det var en bankbog.”

"Tag straks telefonen ved opringning" og "Tal tydeligt ind i tragten".

Sådan hed i den vejledning, vi distribuerede blandt medarbejderne i 1964. Det var i de år, at medarbejderne for alvor begyndte at gøre brug af telefonen i deres arbejde. 

Da de første beboere i slutningen af 60‘erne var flyttet ind i Frydenlund-bebyggelsen uden for Aarhus, forlangte husenes bo­lig­for­e­nin­ger, at lejerne skulle betale husleje på stedet. Det var, før vi kunne nå at etablere en egentlig filial.  Derfor indrettede vi en interimistisk afdeling i et af skurene på byggepladsen. Herfra kunne vi modtage hus­le­je­ind­be­ta­lin­ger, og når dagen var omme, blev pengene kørt ind til filialen i Aarhus af bankas­si­sten­ten i bankens Opel Rekord. Den egentlige afdeling i Frydenlund åbnede d. 6. marts 1969, og selvom tiden i skurvognen var hyggelig, fandt de fleste ansatte det nu rarere at kunne betjene kunderne under lidt mere ordnede forhold.

I begyndelsen af 60erne begyndte fagbevægelsen at acceptere længere løn­nings­pe­ri­o­der end den traditionelle uge. I første omgang var der tale om 14 dages lønudbetaling på check eller indsat på lønmodtagerens konto. Indtil da var lønnen blevet udbetalt kontant af arbejdsgiveren i en lønpose, men den opgave overgik nu til bankerne. Forandringerne udgjorde en udfordring for bankens bog­hol­de­ri­sy­stem, fordi antallet af ekspeditioner steg markant ved indførslen af det nye lønud­be­ta­lings­sy­stem, og det var ikke ualmindeligt, at der var kø ved flere af vores filialer på lønningsdagen. Derfor traf man allerede i 1966 beslutning om at indføre et elektronisk da­ta­be­hand­lings­sy­stem. Arbejdernes Landsbanks EDB­anlæg blev første gang taget i brug i 1968/69.

Det kan i dag virke komisk, at det dengang blev betragtet som fremskridt at gøre brug af disse enorme maskiner, der både var langsomme og ganske omstændige at betjene sammenlignet med nutidens teknologi. Datidens maskiner udgjorde løsninger på datidens problemer, og vi har for længst glemt de fleste. Desuden var maskinerne et unikt kig ind i en fjern fremtid, og andre banker rejste gerne langt for at se vores høj­tek­no­lo­gi­ske løsninger, som fx denne hul­kort­sor­te­rings­ma­ski­ne fra ca. 1968.

Vi bygger vores forretning på sunde værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed – over for vores 300.000 kunder, 1.100 ansatte og i alle de forskellige tiltag, vi sætter i verden. Vi lægger stor vægt på den personlige relation til vores kunder og på at være nærværende og tilgængelige, når vores kunder har brug for os – både online og via vores mange filialer. På det værdigrundlag driver vi en sund bank med stor respekt for vores kunders tid og penge. Ingen af vores beslutninger bliver truffet for at få flere likes. Alt, hvad vi gør, tager afsæt i vores værdier, der blev defineret for 100 år siden. Dengang blev de værdsat – i dag får de likes.

Fo­tokre­di­te­ring: Ehrhorn og Hummerston