Jubilæum - 100 års ansvarlighed

Den 3. juni 2019 var det præcis 100 år siden, vi første gang slog dørene op til Arbejdernes Landsbank. Banken blev etableret i 1919 med målet om at gøre fagbevægelsens medlemmer uafhængige. Dengang havde vi næppe turdet drømme om, at vi 100 år senere ikke alene ville være en stabil og stærk bank med over 300.000 kunder, men også danskernes foretrukne bank. Men her står vi i dag takket være alle jer.

Fra arbejderbank til danskernes foretrukne bank

Selvom mange ting har ændret sig gennem tiden, er vores værdier aldrig gået af mode. Og ansvarlighed, nærvær og enkelthed vil altid være styrende for vores måde at drive bank på – til gavn og glæde for alle i hele Danmark.

Jubilæumsfilm: Tag med på en rejse gennem bankens 100 år

Hvad skal der egentlig til for at fylde 100 år? 

Lad os se på en historie med social ansvarlighed. Vi skal helt tilbage til bankens grundlæggelse 3. juni, 1919, for præcis 100 år siden. Dengang blev Arbejdernes Landsbank stiftet, for at fagbevægelsen kunne blive uafhængig af de kapitalistiske banker – især i en kon­flikt­si­tu­a­tion.

Tænk engang....

Op gennem tiden har Arbejdernes Landsbank holdt fast i, at det ikke kun handler om kapital. Det handler om respekt for mennesker. Men også om at omfavne nye muligheder. Når vi kan se, at teknologi kan gøre en positiv forskel i kundernes hverdag.

Som da vi i 1929, som den første bank i landet, introducerer et anlæg til ma­skin­bog­hol­de­ri. Eller da vi i 1995 introducerer netbank, hvor du kan tjekke dine konti – hvis dit modem altså har en god dag. 

I Arbejdernes Landsbank håndterer vi ny teknologi, som vi håndterer alt andet. På en ansvarlig, nærværende og enkel måde. Sådan har vi altid drevet bank. En bank for alle, hvor vi tager os tid. Og vi glæder os over, at denne tilgang giver glade kunder. Siden 2009 er Arbejdernes Landsbank hvert år blevet kåret som danskernes foretrukne bank.

Tænk engang.

Hvorfor en arbejderbank? Åbningen 1919

Vi er i en brydningstid, hvor de sociale forskelle er enorme, og hvor in­du­stri­a­li­se­rin­gen er på sit højeste. Der var elendige forhold for arbejderne, og det førte til strejke. Men der var brug for en bank, der kunne støtte arbejderne i kon­flikt­si­tu­a­tio­ner. De relative store midler som fag­for­e­nin­ger­ne rådede over, var nemlig placeret i private banker. Derfor begyndte man at tale om en arbejderbank. En bank der kunne sikre fagbevægelsen uafhængighed af kapitalistiske banker i en kon­flikt­si­tu­a­tion og sikre fagbevægelsens medlemmer.

Fag­for­e­nin­ger­nes, So­ci­al­de­mo­kra­tiets og Arbejderkuls formuer gjorde det realistisk at samle de 2 millioner, der skulle bruges i startkapital. Den 3. juni 1919 kunne vi slå dørene op til de nyindrettede banklokaler i samme bygning, hvor Arbejderkul holdt til. Arbejdernes Landsbank var en realitet.

Hovedregning og blæk - 1920'erne

1924 skete al bogføring med pen og blæk. Man stod ved høje pulte og fik hvert nytår udleveret en æske med penne, som gerne skulle holde året ud. Fyldepenne kom først til senere. Bogføringen foregik i bilagsbøger og store, tunge kontobøger med 500 konti i hver. Bilagsbøgerne taltes sammen hver eftermiddag uden brug af regnemaskiner. Det samme gjaldt ren­te­be­reg­nin­gen på bankkontiene, kreditter og lån. De ansatte oparbejdede selvfølgelig de fornødne færdigheder og regnede nok mere sikkert, end de fleste af os gør i dag. Senere tog man mekaniske regnemaskiner – de såkaldte ”snurrebasser”– i brug, men de levnede meget tilbage at ønske sig. Faktisk så meget, at flere foretrak at foretage beregningerne selv frem for at taste alle tallene ind i maskinen.

Panoptikonbygningen i København - Dristig og formfuldendt

Der blev udskrevet en ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce, og blandt de indkomne forslag blev arkitekt Viggo Jacobsens udpeget som det bedste. Han kendte allerede bygningen særdeles indgående, da det var ham, der forestod den indledende renovering af bygningens 1. sal, da banken overtog bygningen i 1925. En række lejemål betød, at man først kunne påbegynde arbejdet i 1940, og det følgende år kunne man åbne i ”en af de dristigste og i konstruktiv henseende mest formfuldendte ombygninger”. Ordene tilhører Mogens Jacobsen, Viggos søn. De stammer fra en artikel i bladet ”Arkitekten” fra 1954, da Mogens Jacobsen mindedes både faren og ombygningen fra 1940. En tør juledekoration var årsagen til, at den gamle Panoptikon­bygning fra 1888 brændte ned d. 4. januar 1950.

Fint besøg på jubilæumsdagen

I 1969 kunne Arbejdernes Landsbank fejre 50-års jubilæum i Panoptikon. Den daværende formand for Dansk Arbejdsmands- og Spe­ci­a­l­ar­bej­der­for­bund (det senere SID), Anker Jørgensen, var en af de mange prominente gæster, der lagde vejen forbi for at lykønske os. Med sig havde han en smuk Bjørn Wiinblad-vase, som efterfølgende fik lov til at pryde di­rek­tions­gan­gen.

Kundeekspedition anno 1960'erne

Orla Bredgaard blev ansat som bankelev i Århus d. 1. april 1965. Han fortæller her, hvordan en typisk ekspedition anno 1965 foregik:

”En typisk ekspedition foregik således: Kunden henvendte sig ved skranken i noteringen med sin bankbog, check eller hvad det nu var, der skulle foretages. Alt skulle gennem bog­fø­rings­ma­ski­ner­ne først. Var det en check, der skulle indløses, fandt man først kontokortet frem, og så fandt man ud af, om der var dækning for beløbet. Hvis der var dækning, satte man sit mærke på checken og kontokortet, og checken blev lagt i et grønt plastikomslag på et transportbånd, der løb under skranken, og som førte hen til bog­fø­rings­ma­ski­ner­ne. Det var nogle store apparater fra NCR, hvor check og kontokort blev lagt ind. Der kom ma­skin­stem­pling på både check og kontokort. Kontokortet blev så sat i en stor reol mellem de to bog­hol­de­ri­ma­ski­ner, og checken blev sendt videre ind til kassen, hvor den endelig blev udbetalt. Proceduren var den samme, hvis det var en bankbog.”

De ti "telefon-bud" - 1964

"Tag straks telefonen ved opringning" og "Tal tydeligt ind i tragten".

Sådan hed i den vejledning, vi distribuerede blandt medarbejderne i 1964. Det var i de år, at medarbejderne for alvor begyndte at gøre brug af telefonen i deres arbejde. 

Pengeknaphed 1970'erne

70’erne var et skelsættende årti. Her kulminerede høj­konjunk­tu­ren efter skiftende regeringers forsøg på at forhindre overophedning af økonomien ved forskellige indgreb. Herunder VKR­regeringens såkaldte kreditloft, der ramte alle banker i begyndelsen af 70’erne. Loftet betød, at vi og alle øvrige banker kun kunne udlåne de indgående afdrag, og ingen måtte øge deres udlånsmaksimum. Det udløste en form for pengeknaphed, hvor vores kunder kunne risikere at måtte vente månedsvis, før vi kunne yde lån til fx en ny bil. I 1971 fik arbejderne kortere arbejdstid. Det betød fri i weekenden og mere ferie, hvor mange valgte at køre på camping i deres nye bil eller sågar rejse på charterferie til Mallorca.

Skurvognsfilialen

Da de første beboere i slutningen af 60‘erne var flyttet ind i Frydenlund-bebyggelsen uden for Aarhus, forlangte husenes bo­lig­for­e­nin­ger, at lejerne skulle betale husleje på stedet. Det var, før vi kunne nå at etablere en egentlig filial.  Derfor indrettede vi en interimistisk afdeling i et af skurene på byggepladsen. Herfra kunne vi modtage hus­le­je­ind­be­ta­lin­ger, og når dagen var omme, blev pengene kørt ind til filialen i Aarhus af bankas­si­sten­ten i bankens Opel Rekord. Den egentlige afdeling i Frydenlund åbnede d. 6. marts 1969, og selvom tiden i skurvognen var hyggelig, fandt de fleste ansatte det nu rarere at kunne betjene kunderne under lidt mere ordnede forhold.

Elektronisk databehandling

I begyndelsen af 60erne begyndte fagbevægelsen at acceptere længere løn­nings­pe­ri­o­der end den traditionelle uge. I første omgang var der tale om 14 dages lønudbetaling på check eller indsat på lønmodtagerens konto. Indtil da var lønnen blevet udbetalt kontant af arbejdsgiveren i en lønpose, men den opgave overgik nu til bankerne. Forandringerne udgjorde en udfordring for bankens bog­hol­de­ri­sy­stem, fordi antallet af ekspeditioner steg markant ved indførslen af det nye lønud­be­ta­lings­sy­stem, og det var ikke ualmindeligt, at der var kø ved flere af vores filialer på lønningsdagen. Derfor traf man allerede i 1966 beslutning om at indføre et elektronisk da­ta­be­hand­lings­sy­stem. Arbejdernes Landsbanks EDB­anlæg blev første gang taget i brug i 1968/69.

Teknologiske landvindinger

Det kan i dag virke komisk, at det dengang blev betragtet som fremskridt at gøre brug af disse enorme maskiner, der både var langsomme og ganske omstændige at betjene sammenlignet med nutidens teknologi. Datidens maskiner udgjorde løsninger på datidens problemer, og vi har for længst glemt de fleste. Desuden var maskinerne et unikt kig ind i en fjern fremtid, og andre banker rejste gerne langt for at se vores høj­tek­no­lo­gi­ske løsninger, som fx denne hul­kort­sor­te­rings­ma­ski­ne fra ca. 1968.

 

Værdsatte værdier

Vi bygger vores forretning på sunde værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed – over for vores 300.000 kunder, 1.100 ansatte og i alle de forskellige tiltag, vi sætter i verden. Vi lægger stor vægt på den personlige relation til vores kunder og på at være nærværende og tilgængelige, når vores kunder har brug for os – både online og via vores mange filialer. På det værdigrundlag driver vi en sund bank med stor respekt for vores kunders tid og penge. Ingen af vores beslutninger bliver truffet for at få flere likes. Alt, hvad vi gør, tager afsæt i vores værdier, der blev defineret for 100 år siden. Dengang blev de værdsat – i dag får de likes.

Fo­tokre­di­te­ring: Ehrhorn og Hummerston

Læs hele bankens historie her

Øjebliksbilleder