For nu 10. år i træk: TAK!

For nu 10. år i træk: TAK!

Tilfredshedsmålinger er der nok af - men kun én gennemføres af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte kunder i de 20 største banker i Danmark. I nu 10 år i træk har I kåret os til danskernes foretrukne bank. Herfra skal lyde et kæmpe TAK! Uden jer var der ingen Arbejdernes Landsbank.

”At vi for 10. år i træk kan indtage førstepladsen i den – uden sidestykke – mest omfattende og uafhængige undersøgelse i branchen bekræfter os endnu en gang i, at danskerne og vores kunder ikke alene værdsætter vores måde at drive bank på. De oplever også en klar sammenhæng mellem vores grundlæggende værdier og i hverdagen i mødet med os - uanset om mødet finder sted fysisk i en af vores 71 filialer eller digitalt på for eksempel de sociale medier. Det er vi naturligvis utroligt stolte over, og herfra skal lyde en kæmpe tak til alle for anerkendelsen”, siger branding & kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank Peter Froulund.

Hør om dine muligheder i danskernes foretrukne bank

Vi vil fortsat kæmpe for din tillid

Ingen andre undersøgelser end Voxmeters analyse bygger på et lige så stort datagrundlag. Mere end 50.000 danske bankkunder indgår i undersøgelsen. Ingen kunder er på forhånd håndplukket, ej heller er kunder blevet sorteret fra i undersøgelsen. Kunderne er helt tilfældigt udvalgt og er spurgt ind til tilfredsheden med deres bank på en lang række områder, herunder rådgivning, service, produkter mv.

"Det er klart, at vi er utroligt stolte over undersøgelsens resultat. Det er et kæmpe skulderklap til alle medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats for alle kunderne. Men vi er godt klar over, at vi heller ikke fremover kommer sovende til titlen. Den succes, vi har oplevet igennem en årrække, er netop bygget på et solidt fundament af ansvarlig, nærværende og enkel rådgivning i kombination med at se nye muligheder i markedet – og rykke hurtigt på dem. Det skal og vil vi fortsætte med. Så vi fortsat gør os fortjent til kundernes store tillid og lever op til deres høje forventninger til os", siger Peter Froulund.

Fakta om Danmarks mest omfattende tilfredshedsmåling

  • Undersøgelsen er gennemført blandt over 50.000 tilfældigt udvalgte kunder i de 20 største banker i Danmark.
  • Undersøgelsen adskiller sig fra andre tilfredshedsundersøgelser i sektoren, som bygger på færre respondenter, og hvor bankerne selv formidler kundekontakterne.
  • CEM Scoren udtrykker den reelle kundebalance og tager udgangspunkt i alle væsentlige områder af betydning for kunders loyalitet. Den maksimale CEM score er 11.000.
  • Arbejdernes Landsbank får i 2018 en samlet CEM Score på 7.618, hvilket er 148 point foran nærmeste konkurrent.
  • Det er 10. år i træk, at Arbejdernes Landsbank scorer højest i undersøgelsen. 

Voxmeters kundetilfredshedsundersøgelse 2018

Placering       Bank CEM Score
1       Arbejdernes Landsbank 7.618
2       Ringkjøbing Landbobank 7.470
3       Sparekassen Thy 7.253
4       Nordjyske Bank 7.219
5       Jyske Bank 7.088
6       Sparekassen Kronjylland 7.066
7       Jutlander Bank 7.029
8       Sparekassen Vendsyssel 7.023
9       Handelsbanken 7.013
10       Lån & Spar Bank 6.667
11       Spar Nord Bank 6.624
12       Sparekassen Sjælland 6.325
13       Nykredit Bank 6.209
14       Vestjysk Bank 6.024
15       Den Jyske Sparekasse 5.944
16       Andelskassen 5.882
17       Sydbank 5.751
18       BankNordik 4.979
19       Nordea 4.852
20       Danske Bank 4.712
video Play

Vil du vide mere om dine muligheder

Hør hvad danskernes foretrukne bank kan gøre for dig og ring til os på 38 48 49 02 - vi står klar alle hverdage kl. 8-20 og i weekenden kl. 10-16. Du kan også udfylde formularen herunder - og du hører fra os inden for to hverdage.

Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt i forbindelse med dit ønske om at blive kontaktet for et uforpligtende møde. Ønsker du at blive kunde hos os, beholder vi dine oplysninger. Ellers sletter vi dem efter 3 måneder. Du kan læse mere om bankens behandling af dine personoplysninger på al-bank.dk/persondata.