Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
ECB’s pengepolitik virker!

ECB’s pengepolitik virker!

16. maj 2019
Gå til nyhedsoversigt

ECB’s pengepolitik virker!

Pengepolitikken er fortsat historisk lempelig i Europa, hvor centralbankernes ledende rentesatser ligger tæt på – og i nogle tilfælde under – 0 pct. Desuden har de fleste centralbanker populært sagt ladet seddelpressen rulle og pumpet enorme summer ud i pengekredsløbet. Pengepolitik kan måske virke noget abstrakt, men har desuagtet stor betydning for os alle, aktuelt eksemplificeret ved at obligationsrenterne er meget lave, og at bankernes indlånsrenter til kunderne i bedste fald er mikroskopiske.

I eurozonen er det Den Europæiske Centralbank, ECB, som har ansvaret for pengepolitikken. På det seneste er væksttempoet faldet i eurozonens økonomi, og man kan man spørge, om ECB’s pengepolitik overhovedet virker, henset til lang tid med et meget lavt renteniveau? Svaret er, at pengepolitikken rent faktisk virker – hvilket vi skal være glade for.

For det første er det lykkedes ECB at presse inflationen i eurozonen op til 1,5-2 pct., efter at den i kriseårene 2014-2016 var nede omkring 0 pct. Dengang frygtede mange for ”deflation” altså vedvarende nedgang i priser og lønninger, men den lempelige pengepolitik har skabt så meget aktivitet i europæisk økonomi, at lønstigningstakten er begyndt at tage til. Det presser den samlede inflation opad i den udstrækning, at virksomhederne kan lægge de ekstra lønomkostninger oven i salgspriserne. ECB har en målsætning om, at inflationen skal være ”tæt på, men ikke over 2%”, så inflationen er fortsat for lav i forhold til, hvad ECB ønsker. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at inflationen vedholdende vil stige til op over de 2%.

For det andet er det lykkedes ECB at presse obligationsrenterne ned i Europa – dels til glæde for køberne af fast ejendom, og dels til glæde for landene med en høj statsgæld. Den lave rente har gjort det billigere for landene at finansiere statsgælden og har taget presset af de løbende statsfinanser i den forstand, at færre midler nu bruges på rentebetalinger og flere dermed kan bruges på velfærdsydelser. Faktisk er realrenten i øjeblikket negativ i de fleste lande målt på 10-årige renter.

For det tredje er det lykkedes ECB at presse priserne på reale og finansielle aktiver op med deres lempelige pengepolitik. Priserne på ejerboliger er længe steget hurtigere end inflationen, og kurserne på aktier er høje. Undersøgelser viser, at formuegevinster kaster ekstra privatforbrug af sig – og dermed støtter fremgangen i samfundsøkonomien – om end det også har nogle fordelingsmæssige udfordringer, da det langt fra er alle, som er boligejere eller aktionærer.

Japan har ofte været brugt som skræmmebillede på et land, hvor pengepolitikken ikke har virket, og nogle sammenligner Europas situation med Japans. Undertegnede vil dog tillade sig at mene, at Europa IKKE er havnet i en japansk situation, netop fordi ECB’s pengepolitik virker.

Bundlinjen er, at vi alle skal være glade for, at pengepolitikken virker, fordi det er med til at gøre europæisk økonomi normal igen efter nogle dybe kriseår. Pengepolitikken forbliver med al sandsynlighed meget lempelig rum tid endnu, hvilket taler for et fortsat meget lavt renteniveau og for muligheden for fortsatte formuestigninger. Et sted ude i fremtiden skal pengepolitikken normaliseres igen, men ingen kan forudsige, hvad det kommer til at betyde for samfundsøkonomien til den tid.

Artiklen er bragt på finans.dk den 16. maj

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening