Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Advarsel: Pas på falske telefonopkald

Advarsel: Pas på falske telefonopkald

22. februar 2018
Gå til nyhedsoversigt

I øjeblikket bliver vores (og andre bankers) kunder ringet op af svindlere, som udgiver sig for at være ansat i banken eller i vores Netbank support. Svindlerne forsøger at franarre kunders private oplysninger om NemID kode, kopi af nøglekort mv. Her får du en række gode råd til, hvordan du skal forholde dig.

Læg røret på og slet mailen

Vi og alle andre danske banker vil aldrig nogensinde ringe til dig, sende en mail eller sende en sms, hvori vi beder dig om at oplyse eller indtaste personlige informationer om din NemID kode, computer, netbank, mobilbank, kort mv.

Vi vil heller aldrig bede dig om at videreformidle billeder eller afskrivninger af dit NemID nøglekort. Dit nøglekort, dine adgangskoder og pinkoder er strengt personlige og må og skal aldrig udleveres.

Hvis du modtager et opkald fra en person, som ønsker at få oplysninger om dine brugernavne, kodeord, kortnumre mv. så læg straks røret på.

Hvis du modtager en mail, hvori du bliver bedt om det samme, så slet mailen og blokér afsenderen, så den ikke dukker op i din indbakke på ny. I mailsystemer er det typisk også muligt at rapportere phishing, spam mv. ved at markere mailen som 'Uønsket'. 

Hvis uheldet er ude

Hvis du har mistanke om, at du er blevet franarret dine personlige informationer om bl.a. dit NemID og dine kort, anbefaler vi:

Spær dit NemID nøglekort og/eller spær dit kort

Fakta om phishing, vishing og smishing

  • Phishing er et udtryk for, at IT-kriminelle via mails forsøger at franarre dig personlige informationer om f.eks. loginoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode og NemID nøglekort og om personlige oplysninger om betalingskort mv. De IT-kriminelle gør et stort arbejde ud af at få siderne til at ligne officielle mailadresser og sider, som netbank-brugerne er vant til at benytte - hvorfor det ofte er svært at se forskel på de korrekte og de falske adresser og sider.
  • Vishing er sammensat af 'Voice' og 'Phishing' og betyder ligeledes, at IT-kriminelle forsøger at franarre dig personlige oplysninger, her foregår svindlen dog via telefonopkald. Personerne, der ringer op, taler flere sprog. Nogle taler engelsk, nogle med indisk accent, mens andre taler svensk. 
  • Smishing er også en betegnelse for, at når svindlere forsøger at lokke personlige oplysninger ud af privatpersoner. Her foregår angrebene via sms. 
Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening