Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation

Phishing-angreb mod Netbank-brugere

18. juni 2015
Gå til nyhedsoversigt

Vi er blevet bekendte med, at der i øjeblikket kører en målrettet phishing-kampagne mod Netbank-brugere i danske pengeinstitutter.

Vær derfor opmærksom og skeptisk, hvis du modtager en mail eller sms med et link til en side, hvor du kan blive bedt om at indtaste de informationer, du benytter til at få adgang til din Netbank.

En bank vil aldrig udsende mail eller sms, der beder dig om at indtaste informationer om din Netbank.
En bank vil heller aldrig bede dig om at videreformidle billeder eller afskrivninger af dit NemID nøglekort.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet franarret dine NemID informationer, anbefaler vi, at du straks spærrer dit NemID nøglekort på www.nemid.nu/support

Hvad er phishing?

Phishing er et udtryk for, at IT-kriminelle via mails forsøger at franarre informationer om loginoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode og NemID nøglekort.

De IT-kriminelle gør et stort arbejde ud af at få siderne til at ligne de officielle sider, som Netbank-brugerne er vant til at benytte. Det kan derfor ofte være svært at se forskel på de korrekte og de falske sider.

I det konkrete tilfælde er angrebene rettet mod Netbank-brugere, og de IT-kriminelle sender både mails (phishing) og sms (smishing).

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening