Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation

Ny filial i Holbæk

12. august 2015
Gå til nyhedsoversigt

Onsdag den 12. august åbnede vi ny filial i Holbæk på Smedelundsgade 16. 

”Vi har fået mange positive tilkendegivelser over, at vi nu er kommet til Holbæk. Allerede før åbningen har vi fået mange henvendelser fra lokale, der gerne vil være kunde hos os. Det er vi super glade for,” siger filialdirektør Annette Jensen.

På åbningsdagen kl. 10 stod de første kunder klar til at komme ind og snakke bankskifte og banklån.

”Der var kunder i kø, da vi åbnede, og siden er de kommet ind ad døren i en lind strøm. Vi har været i gang med at kontakte kunder siden 3. august, så vi har kundemøder til resten af ugen,” fortæller Annette Jensen.

Åbner, mens andre lukker

Filialen i Holbæk er nummer 71 i Arbejdernes Landsbank, hvor fysiske filialer spiller en vigtig rolle i samspil med moderne digitale muligheder.

Bankens strategi er at tilbyde tilgængelig og ansvarlig rådgivning, hvor man kan møde sin rådgiver ansigt til ansigt i en lokal filial. Det er især vigtigt, når større beslutninger skal træffes. Derfor har vi modsætning til mange andre banker de seneste år bevidst valgt at gå imod strømmen og åbne flere nye filialer.

Holbæk-filialen vil også satse offensivt på erhvervsområdet ved at ansætte en erhvervsrådgiver, der kan rådgive små og mellemstore virksomheder om erhverv og om, hvordan man bedst muligt kombinerer erhverv med sin egen privatøkonomi.

Stor åbningsreception lørdag 22. august

Åbningen af den nye filial fejres med en reception lørdag den 22. august kl. 10-14, hvor alle er velkomne til at kigge forbi lokalerne på Smedelundsgade 16. Dagens festlige program omfatter blandt andet tale fra borgmester Søren Kjærsgaard (V), lidt mad og drikke, udendørs kaffevogn, musik, ballondyr til børnene og lodtrækning om biografbilletter.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening