Eksporten falder i første kvartal

Stigningen kommer på trods af, at flere af vores nære samhandelslande har været ramt af økonomisk modvind.

Anton Thorell SteinøØkonomants@al-bank.dk38 48 35 52
Dansk eksport slår rekord

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 163 mia. kr. i marts, når der tages højde for normale sæsonudsving. Det er -1,6% mindre end i februar.

Eksporttallene kan svinge en del fra måned til måned, men det seneste år er eksporten vokset i 7 ud af 12 måneder. Eksporten er i dag 3,8% højere end for et år siden.

Efter en flot afslutning på 2023 falder dansk eksport i første kvartal. Alligevel er eksporten en smule højere i dag end for et år siden. Stigningen kommer på trods af, at flere af vores nære sam­han­delslan­de har været ramt af økonomisk modvind. Det seneste år er eksporten steget med 3,8%, og det er godt nyt, for eksporten af varer og tjenester spiller en vigtig rolle for små, åbne økonomier som den danske. Eksporten beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser.

Vores naboer i Tyskland og Sverige har været ramt af lav vækst gennem 2023. Danmark handler meget med de to lande, så det burde gå ud over dansk eksport. Alligevel er eksporten vokset. Det skyldes ikke mindst, at de økonomiske tandhjul fortsat drejer hurtigt i USA, som er et stort eksportmarked for Danmark.

Det er særligt eksporten af varer, der har drevet fremgangen over det seneste år, mens eksporten af tjenester omvendt er faldet. I marts stiger eksporten af varer med 1,2% og vareeksporten er samlet steget med imponerende 11,1% over det seneste år. Omvendt falder tje­ne­ste­eks­por­ten i marts med -5,9% i forhold til februar. Tallene er præget af udsving, men set over det seneste år, er eksporten af tjenester ligeledes faldet med -6,0%.

Det er ikke usandsynligt, at eksporten kommer til at vokse gennem resten af året. Tilliden til europæisk økonomi er stigende, og væksten lader til at være på vej tilbage hos vores europæiske naboer. Det kan give lidt ekstra medvind til dansk eksport. Vi er derfor optimistiske på eksportens vegne i resten af 2024.

Relaterede artikler