Få styr på dit studiebudget

Få styr på dit studiebudget

For mange unge betyder studiestart, at de for første gang for alvor skal stå på egne ben. Tankerne flyver rundt, og der er mange praktiske gøremål, inden studiet går i gang.

Derfor er det rart at vide, at der er hjælp at hente til budgetlægningen fra vores Økonomioverblik. Selv i en lille privatøkonomi med få udgifter er budgettet vigtigt. Vi har på forhånd udfyldt en del af felterne, så du ikke behøver at starte helt fra bunden.

Økonomioverblik er lig med tryghed

Med Økonomioverblik får du nemt og hurtigt overblik over din økonomi. Så snart du har valgt, hvor mange der er i husstanden, hvor du bor, om du har bil osv., er der allerede et udkast klar. Herefter kan du tilføje oplysninger om indtægter og måske rette nogle af dine udgifter lidt til.

Resultatet er en oversigt med både tal og grafer, og du kan til enhver tid ændre i oplysningerne.

”Det er en rigtig god ide at lægge et budget og på den måde skabe overblik over din økonomi. Så kan du se både, hvor meget du skal starte med at lægge til side hver måned – og hvor stort et rådighedsbeløb du har. Således bliver det også lidt nemmere at spare op til de sjove ting som en fx en ferierejse,” siger privatøkonom Brian Rasmussen.

Du kan gemme dit budget ved at bruge NemID, så du kan vende tilbage til det. Du behøver ikke at være kunde for at bruge det eller gemme det - det kan alle.

Se, om du betaler for meget

Som en sidegevinst ved Økonomioverblik kan du se gennemsnits priserne for en lang række forbrugsgoder, som indgår i de fleste danskeres faste budget. Du kan fx se, hvad andre betaler for forsikring, tandlæge, internet, tv-pakker osv. Dermed kan du også se, om du betaler for meget.

”Det er interessant viden, at en dansk husstand typisk betaler 3.228 kr. om året for internet og 2.529 kr. om året for tv-pakker. Det kan man sammenligne med sine egne udgifter og få en ide om, hvorvidt man betaler for meget for en bestemt ydelse, som man måske kan finde billigere hos en anden leverandør,” forklarer Brian Rasmussen.

Økonomioverblik viser blandt andet priserne for:

  •          Forsikringer - fra Forsikringsguiden og Sygeforsikring Danmark
  •          El - fra Energitilsynet
  •          Vedligeholdelse af bolig – fra Danmarks Statistik

Du finder Økonomioverblik her.  

Gode råd til budgettet

  • Afsæt tid: Det tager tid at lægge budget. Det er heldigvis blevet hurtigere og nemmere med Økonomioverblik. Afsæt en halv time til to timer, alt efter hvor godt du kender dine udgifter. Et færdigt budget kræver til gengæld ikke meget tid at vedligeholde.
  • Gem kvitteringer: For at sikre, at du har husket alt, kan du gemme kvitteringer og udskrifter fra din netbank over to til tre måneder (brug også forbrugsoverblikket i din netbank, hvis du har det).
  • Kig ærligt på dine udgifter: Er der penge, der klattes væk - for eksempel på abonnementer, du alligevel ikke bruger? Og har du alle de nødvendige udgifter med, for eksempel opsparing til ferier, højtider og uforudsete udgifter.
  • Undersøg af og til, om der er penge at spare. Hold især øje med udgifter til telefon, internet, TV, abonnementer, forsikringer og el/vand/varme. Men glem ikke de øvrige udgifter.
  • Undgå fristelserne. Opsig ikke din indbo- og ulykkesforsikring, og lev ikke for lånte penge.
  • Jævnlig vedligeholdelse: Hold øje med, om du overholder budgettet, og om noget skal justeres.