Sådan sikrer du økonomien ved sygdom og dødsfald

Hvordan vil din økonomi se ud, hvis du på grund af sygdom eller ulykke ikke længere kan arbejde? Det er vigtigt, at du tager stilling til dine forsikringer, inden det er for sent. I Arbejdernes Landsbank kan du oprette en række forsikringer, der dækker ved tab af erhvervsevne og dødsfald. Vi sammensætter forsikringerne præcist til dine og familiens ønsker og behov - så du får en løsning, der holder hånden under din families økonomi igennem hele livet.

Fakta om forsikringer ved sygdom og død

Forsikring ved sygdom

Med en forsikring ved sygdom kan du få et månedligt beløb udbetalt, hvis du skulle blive alvorligt syg. 

Forsikring ved død

Med en forsikring ved død får din familie et beløb udbetalt, hvis du skulle dø tidligere end forventet. 

Vi anbefaler disse dækninger

Herunder kan du se vores generelle anbefalinger - husk, at vi altid tilpasser dækningerne til dine og familiens behov og ønsker.

Vores anbefaling = 100 % af din indtægt

Hvis du skulle alvorligt syg og ikke være i stand til at arbejde, anbefaler vi, at din pensionsordning dækker dig således, at du får 100 % af din nuværende indtægt udbetalt.


Sådan kan du forsikre dig ved sygdom

  • Forsikring ved sygdom

    Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis du skulle blive ramt af sygdom eller ulykke. Med en forsikring ved sygdom kan du sikre din indkomst, hvis du på grund af din helbredssituation ikke længere kan arbejde.

  • Forsikring ved kritisk sygdom

    Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis du skulle blive ramt af en kritisk sygdom. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan du bedst kan indrette dig økonomisk, hvis uheldet skulle være ude. Med en forsikring ved kritisk sygdom får du f.eks. mulighed for at købe din ægtefælle eller partner fri fra arbejde, omlægge familiens økonomi eller betale for privat behandling/pleje.

    Læs mere i brochuren:

Vores anbefaling = 5 x din årsindtægt

Vores generelle anbefaling er, at du dækker dig ind således, at din familie får udbetalt 5 x din årsløn, når du dør. Ved en sådan dækning sikrer du din familie et økonomisk råderum og tid til at træffe de nødvendige beslutninger i en ellers svær periode.


Sådan kan du sikre familien

  • Forsikring ved død

    Mange tænker på, hvordan de kan bevare deres levestandard, når de går på pension. Skulle du dø inden du går på pension, er det vigtigt at have sørget for, at din familie er økonomisk sikret. Men en forsikring ved død kan du hjælpe med til at sikre din familie økonomisk tryghed i tilfælde af, at du dør før du fylder 67 år.

    Læs mere i brochuren:

  • Forsikring af lån og kredit ved død

    Med en forsikring af lån og kredit kan du afhjælpe nogle af de økonomiske konsekvenser, det ville have for din familie, hvis du skulle dø inden du fylder 67 år. Opretter du forsikringen, inden du fylder 60 år, kan familien på en enkel måde indfri lån i banken i tilfælde af din død. Er forsikringsudbetalingen større end din gæld, udbetales det overskydende beløb til din(e) nærmeste pårørende. Du kan også vælge at begunstige en anden person end din(e) nærmeste pårørende.

    Læs mere i brochuren:

  • Forsikring af barn ved død

    Du kan sikre dine børn og/eller stedbørn økonomisk, hvis du dør inden du fylder 60 år. Med en forsikring af barn ved død kan du give dine børn under 21 år en økonomisk håndsrækning ved din død. Pengene kan barnet bruge til uddannelse, bolig eller oplevelser, der kan medvirke til at gøre tabet af en forælder lidt lettere.

    Læs mere i brochuren:

Få personlig rådgivning om forsikring

Ønsker du at få mere at vide om forsikring og dine muligheder, er du velkommen til at kontakte din rådgiver direkte eller ringe til os på 38 48 48 48 - vi står klar alle hverdage kl. 8-20 og weekend 10-16. Du kan også udfylde formularen herunder - du hører fra os inden for to hverdage.

Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt i forbindelse med dit ønske om at blive kontaktet for et uforpligtende møde. Ønsker du at blive kunde hos os, beholder vi dine oplysninger. Ellers sletter vi dem efter 3 måneder. Du kan læse mere om bankens behandling af dine personoplysninger på al-bank.dk/persondata.