Gode råd til ægtepagt

Det kan være svært at tage snakken om tungere emner som pensionsfordeling og ægtepagt. Derfor har vi i samarbejde med psykolog Vibeke Møller og pensionschef i Arbejdernes Landsbank Yvonne Hansen samlet en række gode råd til, hvordan du (bedst) tager snakken med din partner.

5 gode råd til samtalen om ægtepagt

Det kan være svært at tage hul på snakken om ægtepagt eller samlivskontrakt, uden at din partner pludselig bliver bekymret for, at jeres forhold er ved at tage slut. Vores mest primitive del af hjernen kan opfatte det som en trussel eller fare, og derfor mobiliserer de fleste af os et instinktivt reaktionsmønster: Vi kæmper imod, flygter eller fryser. For at undgå at din partner reagerer negativt på dit forslag om at skrive en ægtepagt eller samlivskontrakt, får du her mine råd til, hvordan du bedst håndterer snakken derhjemme. Og bliver det svært, så husk hinanden på, at kærlighed også indebærer at ville bevare den gensidige respekt, hvis kærligheden ikke varer ved – eller hvis I skulle miste hinanden.

Fem gode råd om samtalen vedr. ægtepagt
Råd 1: Tænk på det som en forsikringsaftale

Råd 1: Tænk på det som en forsikringsaftale

Det er en rigtig god idé, at I forholder jer til jeres ægtepagt eller sam­livs­kon­trakt, som I forholder jer til jeres øvrige forsikringer. I takt med at jeres livsvilkår, værdier og ejerforhold ændrer sig, skal der oprettes nye forsikringer, som løbende skal tilpasses. Du kan f.eks. sige:

”Jeg ser på det, som jeg ser på vores ulyk­kes­for­sik­ring. Jeg håber aldrig vi skal bruge den, men skulle uheldet være ude, så er det rart at være dækket”. 

Råd 2: Find en dato og forbered jer

Råd 2: Find en dato og forbered jer

Aftal en dag, hvor I har overskud, ro og god tid til at drøfte tingene. Lav en opgørelse over jeres værdier og gæld, og bliv enige om, hvad I hver især skal have tænkt over, før I tager snakken. Du kan f.eks. sige:

”Jeg har fundet en god tjekliste over ting, man bør overveje, når man laver en ægtepagt eller sam­livs­kon­trakt. Har du lyst til, at vi begge læser den igennem og gør os nogle overvejelser?”

Råd 3: Afdæk jeres holdninger, behov og krav

Råd 3: Afdæk jeres holdninger, behov og krav

Overvej inden mødet, hvordan I har det med de værdier, I har købt sammen, og dem I hver især har bragt ind i forholdet – ikke mindst i tilfælde af en skilsmisse. Husk også, at det er helt naturligt at føle en særlig tilknytning til noget, man selv har købt, bygget eller arvet fra et nært familiemedlem. Du kan f.eks. sige:

”Jeg vil gøre mig nogle tanker om, hvilke af vores værdier der betyder meget for mig. Måske du kan gøre det samme?”

Overvejer du at oprette en ægtepagt?

Du er altid velkommen til at kontakte os på 38 48 48 48, hvis du vil høre mere om dine muligheder. Vi kan også ringe dig op.

Råd 4: Se det med din partners øjne

Råd 4: Se det med din partners øjne

Hvordan ser forholdene ud fra din partners perspektiv – måske er der noget, du slet ikke har tænkt over? Det kan f.eks. være vigtigt at tale om, hvordan man opgør hårdt arbejde hjemme med husholdning og børn på nedsat arbejdstid vs. hårdt kar­ri­e­re­ar­bej­de, der har givet gode muligheder for at opspare pension. Du kan f.eks. sige:

”Jeg kan høre, at du ser anderledes på dette. Vil du ikke fortælle hvorfor?”

Råd 5: Få hjælp fra en ekstern rådgiver

Råd 5: Få hjælp fra en ekstern rådgiver

Hvis det bliver for svært at overskue, hvad der er retfærdigt, hvad du kan kræve eller skal acceptere, kan det være godt at få hjælp fra en tredjepart. I så fald er det rart at vide, at du som kunde i banken og medlem af LO-forbund kan få op til fem timers juridisk bistand hos TestaViva. Du kan f.eks. sige:

”Jeg synes, det er svært at få overblik. Måske vi skulle prøve at få hjælp hos en rådgiver, så vi sikrer en retfærdig ægtepagt/sam­livs­kon­trakt”. 

Undgå en ulige fordeling af pensionen

Med en ægtepagt kan du og din partner sikre hinanden økonomisk og undgå en ulige fordeling af jeres pension. Yvonne Hansen, Pensionschef i Arbejdernes Landsbank, erkender, at det særligt som kvinde er vigtigt at få et overblik over økonomien og pensionen.

Kvinder er historisk set dårligere stillet økonomisk, når den sidste arbejdsdag er overstået. Det kan både skyldes forskelle i lønniveau, men det kan også skyldes, at det typisk er kvinderne, der bruger mest tid på barsel og samtidig går ned i tid, mens børnene er små. Disse faktorer kan resultere i en relativt stor ulige fordeling af økonomi og pension.

Dette bakkes op af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at kvinders pension i gennemsnit er 24% lavere end mændenes. Desuden lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd. Så den lavere pen­sions­be­hold­ning skal tilmed række til fire år mere.

Yvonne Hansen forklarer, at denne skævvridning bedst udglattes, når man får set sin pension efter i sømmene. Og det kræver en ægtepagt, hvis man ønsker at dele pen­sions­ind­be­ta­lin­ger­ne på en retfærdig måde.

Sådan tager du en god pensionssnak med din partner

Det er vigtigt at få taget en god pensionssnak med din partner og få udarbejdet en ægtepagt, der tilgodeser jer begge.

Hos Arbejdernes Landsbank anbefaler vi, at I gennemgår jeres pensionsaftale med jævne mellemrum. Hvis jeres pen­sions­be­hold­ning er skævt fordelt mellem jer, er det vigtigt, at I får en ærlig snak om, hvordan det skal se ud i fremtiden.

Her er 3 gode fokuspunkter til jeres snak om pension:

  1. Hav både et kortsigtet og langsigtet perspektiv på jeres samtale: Hvad drømmer I om inden for et par år, og hvad ligger længere ude i fremtiden?
  2. Stil de svære spørgsmål. Hvad hvis vi går fra hinanden? Hvad hvis én af os dør? Hvad betyder vores livsstil og prioriteringer for vores økonomi og vores muligheder eller begrænsninger?
  3. Lav en retfærdig ægtepagt. Få det juridiske på plads, så I sikrer jer en fair fordeling af pensionen. Tag eventuelt en rådgiver med på råd, enten bank eller pen­sions­rå­d­gi­ver, som kan hjælpe jer med at afklare de juridiske spørgsmål og udforme en ægtepagt.

Få personlig rådgivning

Vil du høre mere om dine muligheder, er du velkommen til at ringe til os på 38 48 48 48 - vi står klar alle hverdage kl. 8-20 og weekend 10-16. Du kan også udfylde formularen herunder - du hører fra os inden for to hverdage.

Emne

Bemærk:

Når du har valgt emnet ”Oprettelse af lønkonto + kort og netbank”, er det ikke nødvendigt, at vi ringer dig op og hjælper dig i mål. Når du har udfyldt formularen nedenfor og trykket på "Send", bliver du sendt videre til MitID. Herefter kan du med det samme ansøge om en lønkonto hos os – i få, nemme trin.

Undlad venligst at skrive dit CPR-nummer eller andre personfølsomme informationer her.

Dine oplysninger

Hvilket tidsrum vil du helst kontaktes i?

Behandling af personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt. Vi indsamler og behandler kun personoplysninger til specifikke formål, og vi sletter oplysningerne igen, når vi ikke længere har et lovligt formål med at opbevare og behandle dem. Du kan læse mere om bankens behandling af personoplysninger her.

Du kan blive kunde online

Tak for din interesse for at blive kunde i Arbejdernes Landsbank.

Når du ønsker at oprette en lønkonto hos os, kan du ansøge om det online. Når du har sendt kontaktformularen, bliver du viderestillet til en side, hvor du kan logge ind med MitID. Herefter bliver du guidet gennem få trin, der sikrer, at vi har de korrekte oplysninger i din ansøgning om at blive kunde hos os.

Ved brug af MitID accepterer du, at vi må behandle dit CPR-nummer. Hvis du ikke har MitID, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: 38 48 48 48 – så hjælper vi dig.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.