Oplysning om forsikringsformidling

Oplysning om forsikringsformidling

I forbindelse med etablering af en forsikringsaftale i et pengeinstitut skal vi oplyse følgende:

A/S Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1502 København V er i Finanstilsynet registreret som forsikringsformidler og yder personlig rådgivning til kunder om Letsikringer *) oprettet via Letpension.

Vi er registreret som forsikringsagent hos Forsikring og Pension og oplysninger om dette kan findes i deres agentregister - se register Forsikring og Pension.

Arbejdernes Landsbank handler på vegne af PFA Pension ved formidlingen af Letsikringer og har en kontraktretlig forpligtelse til udelukkende at benytte PFA Pension via Letpension ved formidling af forsikringer til private.

Vores kunderådgivere modtager ikke honorarer i forbindelse med formidling af forsikringerne. Men efter aftale med PFA Pension er Arbejdernes Landsbank og Letpension berettiget til et administrationshonorar, som er indregnet i præmien. Størrelsen af administrationshonoraret kan du få oplyst hos Arbejdernes Landsbank, Letpension eller PFA Pension.

Vores rådgivning ydes på basis af en objektiv og personlig analyse. I banken foretrækker vi tilfredse kunder, men hvis du bliver utilfreds med vores rådgivning, så kontakt din rådgiver eller filialdirektøren i din AL-filial. Bliver du ikke tilfreds med svaret eller forklaringen, kan du kontakte bankens juridiske afdeling, som er klageansvarlig. Brug dette link

*) Letsikringer tegnes i PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø. 
PFA Pension er ikke et skadesforsikringsselskab og er derfor ikke omfattet af en garantiordning.