Skift bank: Her er de mest stillede spørgsmål

Skift bank: Her er de mest stillede spørgsmål

Kan man skifte bank med lån? Er det svært at skifte bank? Og hvad koster det at skifte bank? De spørgsmål stiller mange danskere sig selv, når de overvejer at skifte bank.

Det kan lyde svært at skifte bank, men det behøver det slet ikke at være. Du kan i mange tilfælde skifte bank online. Og heldigvis gør din nye bank det meste af det praktisk arbejde med at kontakte fx din arbejdsgiver, de offentlige myndigheder og flytte dine lån, konti og Betalingsservice-aftaler.

Begynd fx med at kontakte den nye bank og hør, hvad de har at tilbyde. Her kan du måske også få et indtryk af, hvilken rådgivning du kan se frem til i din nye bank. Kunder i Arbejdernes Landsbank fremhæver især den personlige rådgivning, og det er bl.a. derfor, at vi er kåret til ”danskernes foretrukne bank” i branchens største, uafhængige kundeundersøgelse.

Og ja: Du kan sagtens skifte bank, selv om du har lån og gæld. Det har langt de fleste jo med fra deres gamle bank. Det kræver selvfølgelig, at din nye bank siger ja til at overtage dine banklån og gæld fra din gamle bank. Det vil den nye bank gerne, hvis den vurderer, at du er i stand til at tilbagebetale disse lån.

Mulighed for lavere renter

Din nye bank kommer med et tilbud på de rentesatser og vilkår, som den ønsker at tilbyde dig. Forhåbentlig får du endnu lavere renter end i din gamle bank, måske er rentesatserne de samme, måske er de højere. Måske får du noget andet gratis i din nye bank, fx får du gratis kort, mobilbank, netbank og rådgivning i Arbejdernes Landsbank. Som kunde skal du vurdere den samlede pakke.

Hvad koster det at skifte bank

Det er meget forskelligt, hvad det koster at skifte bank. Det meste er gratis, men din gamle bank kan kræve betaling for at afvikle dine lån, overflytte pensionsopsparinger og værdipapirdepoter. Her er du nødt til at spørge i din gamle bank.

Vi opretter gratis dine lån på ny hos os, og vi går samtidig ind og dækker op til 2.500 kr. af de udgifter, som din gamle bank måtte kræve, fx til tinglysning og flytning af værdipapirdepoter.

Det vil i langt de fleste tilfælde være nok til, at dække alle dine udgifter i forbindelse med flytningen og dermed reelt gøre dit bankskifte gratis til Arbejdernes Landsbank.

Realkreditlån er anderledes

Hvis du har et realkreditlån, så ligger det typisk i et af de store realkreditinstitutter som Totalkredit (som Arbejdernes Landsbank samarbejder med), Realkredit Danmark (Danske Bank), Nordea Kredit eller Jyske Kredit (tidl. BRF).

Her er det lettest og billigst for dig, hvis du ikke behøver at skifte realkreditinstitut, fx hvis du skifter til bank til Arbejdernes Landsbank (Totalkredit), og din gamle bank også samarbejder med Totalkredit. Så koster det nemlig ingenting.  

Hvis du skal skifte realkreditinstitut, så betyder det også, at du skal udskifte de bagvedliggende obligationer i boligen, og det koster typisk 10-15.000 kr. i gebyrer og afgifter, afhængig af lånets størrelse. I Arbejdernes Landsbank tilbyder vi dog en pæn rabat ved et skifte til Totalkredit.

Overvej derfor, om du alligevel står overfor at skulle udskifte dit realkreditlån. Fx ved boligkøb, omlægning til lavere rente, skifte fra variabel rente til fast rente, ved tilbygning, ombygning, bilkøb mm.
Læs mere om omlægning af realkreditlån

Du behøver ikke skifte realkreditinstitut

Hvis du vurderer, at det er for dyrt at skifte realkreditinstitut her-og-nu, fordi du ikke har planer om at ændre på dit nuværende realkreditlån, så behøver du heller ikke at gøre det.

Det skal først og fremmest give økonomisk mening for dig. Ikke flere udgifter.

Naturligvis ser din nye bank gerne, at du også skifter til deres realkreditselskab, så de har et samlet overblik over din privatøkonomi og mulighed for bedre at kunne navigere og rådgive dig. Det kan også give dig nogle økonomiske fordele i din nye bank at have alt samlet ét sted. Men det skal som sagt give mening.

Hos os får du både AL-BoligBonus og KundeKroner

Det er ekstra favorabelt at være boligkunde i Arbejdernes Landsbank. For med et realkreditlån i Totalkredit får du både AL-BoligBonus (fra os) og KundeKroner (fra Totalkredit). Dermed får du samlet set en af markedets absolut stærkeste boligfinansieringer. Kontakt os og se hvor meget du kan spare på dit boliglån.