4 råd til at lægge et budget, der holder

4 råd til at lægge et budget, der holder

Har du ofte stået sidst på måneden og undret dig over, hvor pengene er forsvundet hen? Så er du ikke den eneste. Mange danskere lægger ikke budget for privatøkonomien, selvom det både er en god og effektiv måde at få overblik over sin økonomi, så her får du råd til at komme i gang.

1. Opret et budget i din netbank

Du gør tingene nemmere for dig selv ved at oprette dit budget i din netbank. Det gør du ved at logge på netbank og i menuen 'Konti og posteringer' vælge Budget. Det smarte ved at oprette budgettet i netbank frem for eksempelvis i Excel er, at du altid kan finde budgettet, når det skal opdateres og nemt kan dele det med din rådgiver. Til budgettet kan du desuden knytte betalingsserviceaftaler og andre faste overførsler, så du sikrer, at alle poster kommer med i beregningen.

2. Hvor meget ryger ind og ud af kontoen?

Når du har fået oprettet dit budget i netbank, skal du registrere dine indtægter og udgifter i skemaet, dvs. hvor mange penge, der løbende sættes ind på kontoen - og hvor mange penge du bruger. Under 'Indtægter' indsætter du det eller de beløb, du får i løn om måneden. Modtager du børne- og ungeydelse, overskydende skat, SU, SU-lån, boligsikring og/eller andre ydelser, skal disse også registreres som indtægter på enten måneds, kvartals-, halvårlig eller årsbasis.

Under 'Udgifter' skal du indsætte både de faste og variable af slagsen. Dine faste udgifter betaler du typisk fra en budgetkonto og via Betalingsservice, fx husleje, forsikringspræmier og ydelser på lån. Dine variable udgifter er de beløb, du bruger på mad, tøj, lommepenge og fornøjelser - samt udgifter i forbindelse med højtider, fester og ferier og andre uforudsete udgifter, som mange danskere ofte glemmer at tage højde for i budgettet.

3. Er der økonomisk lavvande på kontoen?

Hver 4. dansker har inden for det seneste år oplevet at bruge flere penge, end der var til rådighed på kontoen, viser undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank. Det betyder som regel ikke det store, hvis det sker en enkelt gang eller to årligt - og hvis du kan dække overtrækket via en opsparing. Men hvis det sker gentagne gange, er dit forbrug for højt i forhold til dine indtægter, og så må du gå din økonomi efter med tættekam. Der er ofte mange muligheder for at nedbringe din udgifter med relative simple indgreb.

4. Pas på kviklån og dyre impulskøb

Der findes et hav af muligheder for at låne penge eller købe ting på udsalg eller afbetaling. Og ofte kan finansieringen klares i butikken og til en rente på 0%. Dog er det sjældent, at denne type kortsigtede løsninger er en god ting for din økonomi på lang sigt. For eksempel er renterne og gebyrerne på de nemme og hurtige kviklån ofte meget høje. Derudover løber ting købt på afbetaling ofte op i langt flere penge, end den pågældende ting egentlig er værd. Det betyder ikke, at du aldrig bør låne penge, og det kan sagtens gøres på en ansvarlig måde. Men det er vigtigt at gøre det på et oplyst grundlag, så du ved, hvilke konsekvenser det får for din økonomi. 

Hver 6. dansker mangler overblik over økonomien

Hver 6. dansker mangler overblik over økonomien

Derfor bør du få overblik over dit rådighedsbeløb

Få rådgivning om budget

Ønsker du at få bedre overblik over din økonomi, er du velkommen til at kontakte din rådgiver direkte eller ringe til os på 38 48 48 48 - vi står klar alle hverdage kl. 8-20 og i weekenden kl. 10-16. Du kan også udfylde formularen herunder, så hører du fra os inden for to hverdage.

Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt i forbindelse med dit ønske om at blive kontaktet for et uforpligtende møde. Ønsker du at blive kunde hos os, beholder vi dine oplysninger. Ellers sletter vi dem efter 3 måneder. Du kan læse mere om bankens behandling af dine personoplysninger på al-bank.dk/persondata.