Spar på varmeregningen og gør klimaet en tjeneste

Spar på varmeregningen og gør klimaet en tjeneste

Klima- og energivenlige tiltag i boligen bliver ofte opfattet som store og dyre projekter – men mindre, simple investeringer som fx hulmursisolering kan gøre en stor forskel – ikke kun på varmeregningen, men også for klimaet.

At få lavet hulmursisolering lyder for de fleste som et uoverskueligt projekt. Men ifølge Simon Giversen, som er fagekspert og kvalitetsansvarlig hos Energihuset Danmark, lader mange sig til gengæld overraske, når det står klart, hvor meget man kan spare på varmeregningen – og hvor simpelt og for hvor relativt få penge, det kan klares.

Er det relevant for dig?

”Hvis hulmuren i dit hus ikke er isoleret, eller isoleringen er faldet sammen med årene, kan det godt svare sig at få ordnet,” siger Simon Giversen. Det vil ifølge Energistyrelsen for langt de fleste give en mærkbar besparelse på varmeregningen, og det vil højst sandsynligt også reducere træk i dit hus.

Du opnår altså:

  • en mindre varmeregning
  • et bedre indeklima i dit hjem
  • en mere klimavenlig bolig.

”Er du i tvivl, om dit hus er tilstrækkeligt hulmursisoleret, kan en isolatør nemt tjekke,” forklarer Simon Giversen.

Så nemt og billigt kan det finansieres

Er du kunde i Arbejdernes Landsbank, kan du låne helt op til 50.000 kr. til energiforbedringer af din bolig med vores helt særlige Klimalån. Det passer i langt de fleste situationer med, at du som minimum kan finansiere en hulmursisolering af boligen med lånet. 

Læs mere om Klimalånet og dine muligheder

Så meget kan du spare

Besparelsen på varmeregningen ved at få lavet hulmursisolering vil ifølge Simon Giversen typisk placere sig et sted mellem 2.000 og 6.000 kroner om året. ”For nogle vil det være mindre og for andre langt mere. Det afhænger af hustype, stand og størrelse,” siger Simon Giversen.  

På Energistyrelsens side www.sparenergi.dk, kan du vha. deres beregner tjekke, hvad du ca. kan forvente at spare på varmeregningen ved at få lavet hulmursisolering:

> Beregn cirkabesparelse

Det koster det

Ifølge Simon Giversen koster det som udgangspunkt mellem 10.000 og 30.000 at få isoleret et gennemsnitligt dansk parcelhus. ”Du kan altså for en beskeden investering sænke dit varmeforbrug og prisen på din varmeregning mærkbart. Prisniveauet afhænger naturligvis af flere faktorer – blandt andet, hvilken type og stand dit hus er,” forklarer Simon Giversen.  

Vidste du, at du kan få tilskud til hulmursisolering?

Benyt håndværkerfradraget – også kaldet servicefradraget – som giver op til 12.200 kr. i fradrag pr. person (2019). Læs mere om den aktuelle sats, og hvad du kan søge fradrag til på Skats hjemmeside.

Hvad er en hulmur?
De fleste huse i Danmark fra 1900 og frem har et hulrum imellem ydervæggenes facademur og bagmur, som indtil ca. 1970 næsten altid blev lavet uden isolering.

Om Energihuset Danmark
Energihuset Danmark er en ISO 9001-certificeret virksomhed med speciale i energimærker og tilstandsrapporter på ejendomme. Derudover tilbyder Energihuset Danmark også rådgivning for personer, der ønsker at energioptimere sin bolig. Læs mere om Energihuset Danmark eller kontakt tlf. 78 79 54 79 for spørgsmål vedrørende energioptimering af din bolig.