Derfor kan energimærket få stor betydning for dit boligsalg

Derfor kan energimærket få stor betydning for dit boligsalg

Hvis du går og tror, at energimærket ingen betydning har for værdien af din bolig, og hvor mange der vil købe den. Så kan det måske nuancere din opfattelse lidt, at flertallet af danskerne faktisk stiller skarpt på boligens energieffektivitet, når jagten på drømmeboligen først sætter ind. Det viser ny undersøgelse.

Den rigtige pris, den rette beliggenhed og mange kvadratmeter. Det er typisk de tre ting, som står øverst på tjeklisten, når vi er på udkig efter en ny bolig. Men faktisk har boligens energimærke større betydning, end du måske går og tror. Hos hele 66 % af danskerne spiller det nemlig en stor rolle for, om man vil købe boligen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Arbejdernes Landsbank. 

I undersøgelsen svarer 25 % af de adspurgte, at boligens energimærke har en meget stor betydning for, om de vil købe boligen, mens 41 % svarer, at det har en stor betydning. Hos 2 ud 3 af danskerne er det altså noget, som vejer tungt i beslutningsprocessen, når man står over for at skulle vælge en ny bolig.

video

Hvad fortæller energimærket?
Med energimærket får du en samlet vurdering af, hvor energieffektivt dit hus er, og hvor meget huset forbruger af varme, vand, el osv. Har din bolig et lavt energimærke, er det værd at overveje, om du med fordel kan foretage energiforbedrende tiltag.

Boligejere prioriterer energiforbedringer højere end nyt køkken

Undersøgelsen viser også, at rigtig mange boligejere allerede i dag prioriterer at energirenovere deres bolig. Faktisk prioriterer de fleste danskere energioptimeringer i boligen højere end fx nyt køkken eller bad. Hele 42 % svarer, at de ville gå efter at få boligen bedre isoleret, hvis de skulle ændre noget i deres bolig, mens henholdsvis 19 % og 18 % ville vælge at få lavet nyt køkken eller bad.

Kigger man nærmere på, hvad der får danskerne til at kaste sig ud i energirenoveringer af boligen, så viser undersøgelsen, at det er udsigten til at spare penge på varmeregningen, der er den største driver for 6 ud af 10 danskere.

Det kan energimærket betyde i kroner og øre

Ejer du en bolig i dag med et lavt energimærke, kan det være en god ide at undersøge mulighederne for at energieffektivisere den. Udover at det kan bidrage til et bedre indeklima, så kan boligens salgspris også få et nøk opad. Ifølge Tænketanken Concito kan et hus potentielt stige i pris med ca. 100.000 kr. for hvert trin, det forbedres på energimærkeskalaen.

Derudover kan du opnå betydelige besparelser i dit privatbudget. Ifølge privatøkonom Brian Friis Helmer kan der nemlig være mange penge at spare på varmeregningen i et hus med et højt energimærke. 

"Som boligkøber er det en god idé at have fokus på boligens energimærke, fordi det er her, man kan få en idé om, hvad det koster at bo i boligen, og hvad det vil koste i varme-, el- og vandforbrug. Energimærket giver samtidig en indikation af, hvor man som boligejer kan sætte ind for at energieffektivisere sin bolig, og hvad det vil koste. Som udgangspunkt bør man sætte ind der, hvor man kan opnå størst effekt for pengene. Frem for alt bør man selvfølgelig holde det op imod den nytteværdi, som forbedringen kan bidrage til. Det kan fx være træk ved vinduer eller kolde gulve," lyder det fra Brian Friis Helmer.

Besparelsen på varmeregningen ved fx at få lavet hulmursisolering vil typisk placere sig et sted mellem 3.000 og 5.000 kroner om året – for nogle vil det være mindre og for andre langt mere. Det afhænger af hustype, stand og størrelse.

Energistyrelsens side kan du beregne, hvad du cirka kan forvente at spare på varmeregningen ved at få lavet en hulmursisolering.

Brug for et lån til energiforbedringer?

Brug for et lån til energiforbedringer?

I Arbejdernes Landsbank har du mulighed for at finansiere energiforbedringer i din bolig med et helt særligt og omkostningsfrit Klimalån.

Se fordelene med klimalån

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Arbejdernes Landsbank. Undersøgelsen baserer sig på 1.011 besvarelser og er repræsentativ for den danske befolkning over 18 år. Besvarelserne er indsamlet i perioden 19. februar – 3. marts 2020. Den maksimale statistiske usikkerhed i undersøgelsen er plus/minus 3,1 procentpoint.