3 gode råd til samtalen med dit barn om økonomi

Det kan være forbundet med store omkostninger for unge at ende i gældsproblemer – særligt når gældsproblemerne står på i mange år. Det viser undersøgelse fra Finans Danmark. Hjælper du dit barn med at forstå og skabe sig en sund økonomi, er der større chance for, at barnet ikke får gældsproblemer senere hen - så her får du 3 gode råd til samtalen.

1. Mange unge låner penge: Vigtigt at lægge budget

I begyndelsen af 20'erne har en fjerdedel af alle danske unge stiftet gæld. For mange unge etableres gælden altså i en meget tidlig alder, og de fleste betaler da også gælden af. Men desværre ender næsten hver sjette af alle danske unge i gældsproblemer, inden de er fyldt 27 år, viser undersøgelsen fra Finans Danmark.

At låne penge er ikke nødvendigvis en dårlig idé - men det er vigtigt, at dit barn har overblik over sin økonomi, sætter sig ind i prisen og vilkårene for lånet samt konsekvenserne for økonomien. En af de mest effektive måder at hjælpe dit barn med at få overblik er ved at lægge et budget.

Prøv bud­get­be­reg­ne­ren

2. Unge vælger dyrere låneformer: Lær begreber at kende

Næsten hver sjette af alle danske unge ender i gældsproblemer, inden de er fyldt 27 år. Og jo længere de unge har problemer med gæld, jo større bliver den, viser undersøgelsen fra Finans Danmark. Mange af disse unge benytter sig af de meget dyre låneformer, som f.eks. kviklån.

Vælger dit barn netop denne låneform er det utrolig vigtigt, at barnet særligt kender til begreber som ÅOP, fordi det hjælper barnet med at gennemskue, hvor dyrt lånet egentlig er - og hvilke konsekvenser det kan få for økonomien på længere sigt.

Bliv rigere på ord og begreber

3. Opsparing gør en kæmpe forskel: Husk at sætte penge til side

De fleste unge starter voksenlivet med en opsparing, nok fordi mange har haft en børneopsparing, der kommer til udbetaling omkring dette tidspunkt. Det er generelt fornuftigt at opmuntre dit barn til selv at spare op, mens barnet bor hjemme.

Det gør en kæmpe forskel for barnets økonomi senere i livet - både i forhold til at forstå værdien af penge og til at kunne betale de udgifter, der kommer den dag, barnet flytter hjemmefra (f.eks. indskud til en lejlighed, møbler og øvrige løbende udgifter). Så bestil en op­spa­rings­kon­to til dit barn og aftal et beløb, som skal overføres til kontoen hver måned.

Fakta om Pengeuge

  • I 2023 blev Pengeuge holdt i uge 11, d. 13. - 17. marts.
  • 600 skoleklasser i hele landet fik i 2023 besøg af en gæ­ste­un­der­vi­ser. 
  • Bankrådgivere og bankdirektører i hele landet deltager som gæ­ste­un­der­vi­se­re, herunder også fra Arbejdernes Landsbank.
  • Un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­let er lavet i samarbejde med Danmarks Ma­te­ma­tik­læ­rer­for­e­ning.

Se dit barns opsparingsmuligheder