Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Hvordan lærer dit barn bedst?

Hvordan lærer dit barn bedst?

Mange forældre oplever, at skolearbejdet laves mere af pligt end af lyst. At barnet kan virke træt og umotiveret. Ofte skyldes det, at forældre ikke er klar over, at børn lærer på forskellige måder. Det kan skabe unødvendige konflikter i hjemmet.

Med den rette tilgang kan du give dit barn lyst til at lære, så skolearbejdet bliver både sjovere og mere effektivt. Glade børn lærer nemlig mest. Hvordan dit barn bedst lærer, afhænger blandt andet af, om det er bedst til at forholde sig til helheder eller detaljer.

Når du har identificeret, hvilken en af grupperne dit barn tilhører, skal du finde ud af, om dit barn lærer bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE.

Hvis barnet skal lære noget nyt og vanskeligt stof, er opskriften ifølge prof. Rita Dunns mangeårige forskning på St. Johns University i New York følgende:

a) Lad barnet starte med at bruge sin stærkeste indlæringskanal (SE, HØRE, RØRE eller GØRE).
b) Lad barnet repetere stoffet ved at bruge sin næststærkeste indlæringskanal.
c) Lad barnet fremlægge, hvad det har lært, igennem sin stærkeste indlæringskanal.

Ud over at finde ud af, om dit barn er HELHEDS- eller DETALJEorienteret. Og om dit barn lærer bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE. Men der kan være andre en række forhold, som kan have betydning, når du skal hjælpe dit barn med skolearbejdet.

Lær med lyst-hæfte

Arbejdernes Landsbank har fået udarbejdet læringsstilshæftet "Lær med lyst" af læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt. Hæftet gør dig som forælder i stand til bedre at forstå de forskellige måder børn, lærer på - SE, HØRE, RØRE eller GØRE.

Med hæftet finder du ud af, hvilken læring der passer dit barn bedst. Du får ideer og værktøjer til, hvordan du styrker dit barns læring i skolen og hjælper med hjemmearbejdet. "Lær med lyst" er gratis. Download hæftet eller hent det i din lokale Arbejdernes Landsbank.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening